Du modtager dette nyhedsbrev, da du er tilmeldt et PremiumAbonnement til Finansskolen.dk. Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbreve fremover, kan du afmelde nederst i dette nyhedsbrev.
Hvis ikke du kan læse nyhedsbrevet, kan du klikke på dette link for at få læst det ind i din browser:
www.finansskolen.dk/info/premiumnyhedsbrev-22082009/
(du skal logge dig på Finansskolen.dk forinden)
Hvis du får ny e-mailadresse, kan du ændre den, når du er logget på Finansskolen.dk, ved at klikke på "Opdater oplysninger" under "Konto" (på "Velkomstsiden"). Du kan i stedet vælge at sende en e-mail til post@finansskolen.dk med oplysning om den nye e-mailadresse. Hvis vi ikke får oplysninger om den nye e-mailadresse, har vi ikke mulighed for at levere nyhedsbrevene til dig.
Når du logger dig på Finansskolen.dk, vil nedenstående links føre dig direkte til flere informationer om emnerne. Kan du ikke logge dig på Finansskolen.dk, kan du sende en e-mail til post@finansskolen.dk og bede om nye adgangsoplysninger.
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- Indskud på ratepension og livrente i 2009 og fremover.
- Indskud på kapitalpension i 2009 og fremover.
- Renteregulering på pantebrevslån/prioritetskassekreditter.
Indskud på ratepension og livrente i 2009 og fremover.
Da mellemskatten på 6% bortfalder fra 2010, og bundskatten nedsættes med 1,5%, er 2009 sidste år, hvor indskud på ratepension og livrente kan give skattefradrag på op til 59% plus eventuel kirkeskat.
Dette udnyttes allerede af sælgerne af pensionsprodukter, hvor vi oplever et stort antal reklamer, der ensidigt fortæller om den store skattebesparelse, indskud kan give. Da den skat, man maksimalt skal betale, nedsættes næste år, er det jo korrekt, at skattefradraget af indskuddet bliver mindre fra næste år. Dette kan foranledige nogle overvejelser om et ekstra indskud, hvis der er midler, der kan undværes.
Det afgørende er dog ikke alene skattefradraget af indskuddet, men det, man mister på grund af opsparingen og af udbetalingen, skal indgå i vurderingen af, om det kan betale sig at indskyde på pension. Hvis skatten for eksempel betaler 59% af indskuddet, men der snuppes 60% af udbetalingen i form af skat og mistet folkepension, taber du på opsparingen.
For mange mennesker sker der det, at udbetalingen fra ratepensionen/livrenten beskattes med bundskat på cirka 37%. Folkepensionens pensionstillæg bliver reduceret med 18,9% efter 37% skat, og der mistes således i alt 55,9%. Ved et skattefradrag af indbetalingen på 59% er gevinsten på sølle 3,1% af dit indskud (59% minus 55,9%). Derudover kan opsparingen have indflydelse på efterlønnen, ejendomsværdiskatten og andre sociale ydelser, og i efteråret 2009 ventes Folketinget at vedtage en udligningsskat på større pensionsudbetalinger. Der er ikke langt fra gevinst til tab.
Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet kan betale sig at binde sine midler i flere år i ratepension og livrente, når resultatet er så ringe. Når man ser reklamer, der lokker med mange tusinde kroners skattefordel, er det selvfølgelig vanskeligt at modstå fristelsen, hvis man betaler topskat og har penge til rådighed. Men du skal huske, at du ikke bliver rigere, selv hvis staten betalte hele indskuddet, så længe midlerne er bundet i en pensionsordning. Det er først, når du kan få opsparingen udbetalt, at du bliver rigere, men hvis staten tager alle pengene tilbage, som den gav til indbetalingen, er du lige vidt.
Fra næste år vil indskud på ratepension og livrente højst kunne fratrækkes til 51,5% skattefradrag. Da mange mennesker stadig vil miste omkring 55,9% af udbetalingen i skat og pensionstillæg, vil opsparingen give dem tab. Det bliver interessant at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor mange mennesker er tvunget til at indskyde en del af lønnen i pensionsopsparing, når udsigten til tab er stor.
Med forventninger om en ringe gevinst eller endog tab, hvis pengene bindes i ratepension og livrente, vil nedbringelse af gæld være et godt alternativ. Hvis du kun har realkreditgæld, skal du huske, at du også kan betale ekstraordinære afdrag på denne.
Fra 2010 hæves grænsen for, hvornår man kan oprette ratepension fra 60 år til 75 år, og der indføres et loft på kr. 100.000 for indskud på ratepension og ophørende livrente med skattefradragsret. Reglen om, at ratepension tidligst kan påbegynde udbetaling 5 år efter oprettelse, er bortfaldet i 2009.
Klik og læs mere om de nye regler.
Indskud på kapitalpension i 2009 og fremover.
Da mellemskatten bortfalder fra 2010, er 2009 sidste år, hvor der kan indskydes på kapitalpension med fradrag i indkomst til beskatning med mellemskat. Mellemskatten er i 2009 på omkring 45% afhængig af skatten i den kommune, du bor i. Fra 2010 kan indskud på kapitalpension kun fratrækkes i indkomst til beskatning med bundskat, som vil være på omkring 37%. Da vil det give tab at indskyde på kapitalpension, da udbetalingen fratrækkes en afgift på 40%.
Folkepensionister vil dog både i år og fremover kunne tjene en god skilling ved at indskyde på kapitalpension, hvis indskuddet kan give større pensionstillæg, og dette er tilfældet for mange mennesker. Selvom selve opsparingen ifølge ovenstående vil give tab, opvejer gevinsten fra det højere pensionstillæg så rigeligt tabet. Du skal selvfølgelig sikre dig, at indskuddet kan give større folkepension, inden du indskyder, og du kan læse mere om dette på:
www.finansskolen.dk/info/pensionsindskud-folkepension-2009/
I 2009 blev aldersgrænsen for seneste udbetaling af kapitalpension hævet fra 70 til 75 år. Fra 2010 bliver det muligt at oprette og indskyde på kapitalpension, efter man er fyldt 60 år, også selvom man tidligere har ophævet eller fået deludbetalt kapitalpension.
Klik og læs mere om de nye regler.
Rentetillæg på pantebrevslån/prioritetskassekreditter.
I sidste nyhedsbrev beskrev jeg regler om renteregulering for Nordea Prioritet. Renten på disse kreditter består af Nationalbankens indskudsbevisrente plus et tillæg til banken. Normalt har tillægget til banken været fast, så renten kun blev ændret, når Nationalbanken ændrede indskudsbevisrenten. I reglerne for Prioritetskassekreditter i Nordea Bank oplyses der imidlertid nu, at banken til enhver tid kan ændre rentetillægget. Efter min opfattelse er en sådan renteregulering uden værdi.
Jeg skrev i sidste nyhedsbrev, at jeg ikke var klar over, om Danske Bank har lignende regler for deres Danske Prioritet, og at jeg ville vende tilbage, når jeg vidste mere. Jeg kan oplyse, at Danske Bank også forbeholder sig ret til at ændre rentetillægget. En sådan renteregulering er intet værd for forbrugerne, og det bør indgå i dine overvejelser, om du vil løbe den risiko, at banken kan ændre på din rente stort set efter forgodtbefindende. Der findes udbydere, der er så dygtige, at de kan tilbyde et fast tillæg, så jeg anbefaler, at du undersøger mulighederne.
Læs mere om pantebrevslån/prioritetskassekredit.
Med venlig hilsen
Erik K. Møller
bankmægler
Bankmæglerfirmaet E.K. Møller tilbyder uvildig økonomisk rådgivning. Du kan på www.finansskolen.dk/info/ekm/ læse mere om tilbud og priser.
Hvis ikke du kan læse nyhedsbrevet, kan du klikke på dette link for at få læst det ind i din browser:
www.finansskolen.dk/info/premiumnyhedsbrev-22082009/
(du skal logge dig på Finansskolen.dk forinden)
Hvis du får ny e-mailadresse, kan du ændre den, når du er logget på Finansskolen.dk, ved at klikke på "Opdater oplysninger" under "Konto" (på "Velkomstsiden"). Du kan i stedet vælge at sende en e-mail til post@finansskolen.dk med oplysning om den nye e-mailadresse. Hvis vi ikke får oplysninger om den nye e-mailadresse, har vi ikke mulighed for at levere nyhedsbrevene til dig.
Når du logger dig på Finansskolen.dk, vil nedenstående links føre dig direkte til flere informationer om emnerne. Kan du ikke logge dig på Finansskolen.dk, kan du sende en e-mail til post@finansskolen.dk og bede om nye adgangsoplysninger.
I dette nyhedsbrev kan du læse om:
- Indskud på ratepension og livrente i 2009 og fremover.
- Indskud på kapitalpension i 2009 og fremover.
- Renteregulering på pantebrevslån/prioritetskassekreditter.
Indskud på ratepension og livrente i 2009 og fremover.
Da mellemskatten på 6% bortfalder fra 2010, og bundskatten nedsættes med 1,5%, er 2009 sidste år, hvor indskud på ratepension og livrente kan give skattefradrag på op til 59% plus eventuel kirkeskat.
Dette udnyttes allerede af sælgerne af pensionsprodukter, hvor vi oplever et stort antal reklamer, der ensidigt fortæller om den store skattebesparelse, indskud kan give. Da den skat, man maksimalt skal betale, nedsættes næste år, er det jo korrekt, at skattefradraget af indskuddet bliver mindre fra næste år. Dette kan foranledige nogle overvejelser om et ekstra indskud, hvis der er midler, der kan undværes.
Det afgørende er dog ikke alene skattefradraget af indskuddet, men det, man mister på grund af opsparingen og af udbetalingen, skal indgå i vurderingen af, om det kan betale sig at indskyde på pension. Hvis skatten for eksempel betaler 59% af indskuddet, men der snuppes 60% af udbetalingen i form af skat og mistet folkepension, taber du på opsparingen.
For mange mennesker sker der det, at udbetalingen fra ratepensionen/livrenten beskattes med bundskat på cirka 37%. Folkepensionens pensionstillæg bliver reduceret med 18,9% efter 37% skat, og der mistes således i alt 55,9%. Ved et skattefradrag af indbetalingen på 59% er gevinsten på sølle 3,1% af dit indskud (59% minus 55,9%). Derudover kan opsparingen have indflydelse på efterlønnen, ejendomsværdiskatten og andre sociale ydelser, og i efteråret 2009 ventes Folketinget at vedtage en udligningsskat på større pensionsudbetalinger. Der er ikke langt fra gevinst til tab.
Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet kan betale sig at binde sine midler i flere år i ratepension og livrente, når resultatet er så ringe. Når man ser reklamer, der lokker med mange tusinde kroners skattefordel, er det selvfølgelig vanskeligt at modstå fristelsen, hvis man betaler topskat og har penge til rådighed. Men du skal huske, at du ikke bliver rigere, selv hvis staten betalte hele indskuddet, så længe midlerne er bundet i en pensionsordning. Det er først, når du kan få opsparingen udbetalt, at du bliver rigere, men hvis staten tager alle pengene tilbage, som den gav til indbetalingen, er du lige vidt.
Fra næste år vil indskud på ratepension og livrente højst kunne fratrækkes til 51,5% skattefradrag. Da mange mennesker stadig vil miste omkring 55,9% af udbetalingen i skat og pensionstillæg, vil opsparingen give dem tab. Det bliver interessant at følge udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor mange mennesker er tvunget til at indskyde en del af lønnen i pensionsopsparing, når udsigten til tab er stor.
Med forventninger om en ringe gevinst eller endog tab, hvis pengene bindes i ratepension og livrente, vil nedbringelse af gæld være et godt alternativ. Hvis du kun har realkreditgæld, skal du huske, at du også kan betale ekstraordinære afdrag på denne.
Fra 2010 hæves grænsen for, hvornår man kan oprette ratepension fra 60 år til 75 år, og der indføres et loft på kr. 100.000 for indskud på ratepension og ophørende livrente med skattefradragsret. Reglen om, at ratepension tidligst kan påbegynde udbetaling 5 år efter oprettelse, er bortfaldet i 2009.
Klik og læs mere om de nye regler.
Indskud på kapitalpension i 2009 og fremover.
Da mellemskatten bortfalder fra 2010, er 2009 sidste år, hvor der kan indskydes på kapitalpension med fradrag i indkomst til beskatning med mellemskat. Mellemskatten er i 2009 på omkring 45% afhængig af skatten i den kommune, du bor i. Fra 2010 kan indskud på kapitalpension kun fratrækkes i indkomst til beskatning med bundskat, som vil være på omkring 37%. Da vil det give tab at indskyde på kapitalpension, da udbetalingen fratrækkes en afgift på 40%.
Folkepensionister vil dog både i år og fremover kunne tjene en god skilling ved at indskyde på kapitalpension, hvis indskuddet kan give større pensionstillæg, og dette er tilfældet for mange mennesker. Selvom selve opsparingen ifølge ovenstående vil give tab, opvejer gevinsten fra det højere pensionstillæg så rigeligt tabet. Du skal selvfølgelig sikre dig, at indskuddet kan give større folkepension, inden du indskyder, og du kan læse mere om dette på:
www.finansskolen.dk/info/pensionsindskud-folkepension-2009/
I 2009 blev aldersgrænsen for seneste udbetaling af kapitalpension hævet fra 70 til 75 år. Fra 2010 bliver det muligt at oprette og indskyde på kapitalpension, efter man er fyldt 60 år, også selvom man tidligere har ophævet eller fået deludbetalt kapitalpension.
Klik og læs mere om de nye regler.
Rentetillæg på pantebrevslån/prioritetskassekreditter.
I sidste nyhedsbrev beskrev jeg regler om renteregulering for Nordea Prioritet. Renten på disse kreditter består af Nationalbankens indskudsbevisrente plus et tillæg til banken. Normalt har tillægget til banken været fast, så renten kun blev ændret, når Nationalbanken ændrede indskudsbevisrenten. I reglerne for Prioritetskassekreditter i Nordea Bank oplyses der imidlertid nu, at banken til enhver tid kan ændre rentetillægget. Efter min opfattelse er en sådan renteregulering uden værdi.
Jeg skrev i sidste nyhedsbrev, at jeg ikke var klar over, om Danske Bank har lignende regler for deres Danske Prioritet, og at jeg ville vende tilbage, når jeg vidste mere. Jeg kan oplyse, at Danske Bank også forbeholder sig ret til at ændre rentetillægget. En sådan renteregulering er intet værd for forbrugerne, og det bør indgå i dine overvejelser, om du vil løbe den risiko, at banken kan ændre på din rente stort set efter forgodtbefindende. Der findes udbydere, der er så dygtige, at de kan tilbyde et fast tillæg, så jeg anbefaler, at du undersøger mulighederne.
Læs mere om pantebrevslån/prioritetskassekredit.
Med venlig hilsen
Erik K. Møller
bankmægler
Bankmæglerfirmaet E.K. Møller tilbyder uvildig økonomisk rådgivning. Du kan på www.finansskolen.dk/info/ekm/ læse mere om tilbud og priser.