Budgetskemaet - Sådan udfylder du det.
Finansskolen.dk ønsker at forbedre informationerne for at gøre dem så brugbare som muligt. Hvis du oplever, at du ikke forstår oplysningerne, eller hvis du har forslag til forbedringer, vil vi være taknemmelige, hvis du vil fortælle os herom på en e-mail til: post@finansskolen.dk.
For at bevare overblikket anbefaler jeg, at du udskriver denne information og eventuelle links. Denne information vil løbende blive opdateret med nyheder.
Klik her for at læse: Sådan bruger du budtetskemaet.
Klik her for at hente et budgetskema.
Budgetskemaet – arbejdet med budgettet, valg af skema, opbygning og vejledning i brug.
Arbejdet med budgettet.
For de fleste er udfyldelse af et budgetskema en overkommelig opgave. Alligevel er der mange, der ikke finder denne opgave specielt spændende. Ingen påtager sig ansvaret for din økonomi, og derfor er det risikabelt at overlade arbejdet til andre. Jeg anbefaler derfor, at du selv udfylder budgettet, da du får god indsigt i din økonomi.
Hvis I er to om budgettet, bør arbejdet med budgettet være en fællesopgave. Derved får I mulighed for en dialog, hvor I kan beslutte, hvordan I helst vil bruge jeres penge. En god økonomi er en vigtig forudsætning for en god og tryg tilværelse, og derfor er det vigtigt, at begge deler ansvaret.
Valg af skema.
Klik og hent et skema.
Du kan vælge mellem 2 skemaer på Finansskolen.dk. Begge kan vælges til brug i enten Microsoft Excel eller til åbning og udskrivning i Adobe Reader.
Det ene skema medtager kun udgifter og er tiltænkt de kunder, der ønsker rådgivning af Bankmæglerfirmaet E.K. Møller. Bankmæglerfirmaet får oplysninger om indkomster på anden måde og udfærdiger på grundlag af disse et fuldstændigt budgetskema, der også indeholder indkomster og skat.
Det andet skema, som jeg anbefaler, at du benytter til eget brug, er et fuldstændigt skema og indeholder:
Da udgifter og indkomster kan svinge over året, skal et budgetskema udfyldes med årlige beløb. Udgifter, der betales sjældnere, skal medtages under ønskede ekstraordinære udgifter. Dog kan nogle udgifter, f.eks. udskiftning af briller, fordeles over flere år. Hvis du får nye briller hver 3. år, og udgiften er på kr. 6.000, kan du medtage kr. 2.000 om året til denne udgift.
Sådan udfylder du skemaet:
Side 1: Faste udgifter.
Det er måske lidt vanskeligt at definere, om en udgift skal medtages under faste udgifter eller under ønsket rådighedsbeløb. Drikker du en halv flaske rødvin om dagen, og du nødigt vil undvære den, burde der være tale om en fast udgift. Dog er det de færreste, der medtager denne udgift under faste udgifter.
Når jeg udfylder skemaet, tager jeg udgangspunkt i bankernes normale ønsker til udformning af et budgetskema, dog med visse afvigelser. Afvigelser kan være udgiften til avis, der i bankernes budget ofte betragtes som en fast udgift. Denne udgift medtager jeg under ønsket rådighedsbeløb, da jeg betragter udgiften til avis som en udgift, man ikke er forpligtet til, og som hurtigt kan spares væk.
Derimod medtager jeg TV licens som en fast udgift, da TV og radio for de fleste nok betragtes som uundværlige. Tilsvarende gælder udgifter til telefon og Internet.
Til eget brug er det ikke afgørende, om udgiften medtages under faste udgifter eller under ønsket rådighedsbeløb, blot den er medtaget. Skal du låne penge, kan det have betydning, hvor du har medtaget udgiften, da banken i en kreditvurdering tager udgangspunkt i de faste udgifter.
Når banken kreditvurderer, har den nogle krav til det faktiske rådighedsbeløb, og da kan en udgift, du har medtaget under faste udgifter og som banken betragter som omfattet af rådighedsbeløb medføre, at rådighedsbeløbet bliver mindre og dermed kan forringe dine muligheder for at låne penge.
Hvis du oplever, at banken ikke er villig til at låne dig penge med henvisning til for lavt rådighedsbeløb, er min anbefaling, at du gennemgår de faste udgifter med banken, så I undgår misforståelser.
Til brug for udfyldelsen af de faste udgifter kan du bruge betalingsoversigterne fra Betalingsservice (BS) og kontoudskrifter. Gå f.eks. et år tilbage.
Side 2: Ønsket rådighedsbeløb.
Ønsket rådighedsbeløb er for de fleste meget vanskeligere at udfylde end de faste udgifter. Jeg anbefaler, at du gennemgår de enkelte poster på side 2 og medtager skønnede beløb, hvis ud ikke har det konkrete beløb. Kender du det beløb, du køber dagligvarer for om ugen, kan du gange dette beløb med 52, hvorved den årlige udgift fremkommer. Du skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme sæsonudsving. F.eks. er udgiften til mad og drikke nok større i december end i øvrige måneder.
Beløbet til dagligvarer, der er omtalt ovenfor, kan indeholde flere udgifter end til blot mad og drikke. I mange tilfælde indeholder beløbet også udgifter til personlig pleje, rengøring, slik, tobak, m.m. Du behøver derfor ikke opsplitte udgifterne, men medtage disse i et beløb, hvis dette letter dit arbejde.
Med en opsplitning vil du dog få et godt værktøj, hvor du kan få overblik over dine udgifter. Derved har du mulighed for at prioritere. Føler du, at din økonomi er stram, eller du ikke får det ud af dine penge, du kunne ønske dig, kan jeg anbefale, at du udfylder side 2 så detaljeret som muligt.
Til brug for udfyldelsen kan du støtte dig til kontoudskrifter f.eks. et år tilbage. Jeg anbefaler dog, at du ser fremad, når du udfylder side 2, så udgangspunktet er, at du medtager udgifterne til det liv, du ønsker at leve. Hvis det viser sig, at budgettet med disse udgifter viser underskud, kan du gennemgå side 2 for at finde de udgifter, du ønsker at spare på.
Side 3: Opgørelse over indkomst, skat, rådighedsbeløb og overskud eller underskud.
Indkomst:
På side 3 kan du opføre din indkomst. Lønindkomst giver normalt ikke større problemer at opgøre. Husk dog at fratrække dit bidrag til ATP og eventuelle frivillige indskud på pensionsopsparing, som administreres af arbejdsgiveren.
Folkepension og boligydelse m.m., kan være vanskeligere at opgøre. Du kan finde beregningsværktøjer ved at følge de links, der er medtaget i skemaet.
Skat.
I oplysningen om skat på side 3 finder du et link til en beregning på Skats hjemmeside. Jeg beskriver skat nedenfor under side 4.
Rådighedsbeløb.
Hvis du bruger regnearket i Excel, skal du blot indtaste udgiften til skat. Du finder her et link til en beregning af skat på Skats hjemmeside. Jeg beskriver skat nedenfor under side 4. Herefter udregnes automatisk det beløb, der er til rådighed til dækning af faste udgifter og det ønskede rådighedsbeløb.
Bruger du blyant, skriver du skattebeløbene og den årlige ejendomsværdiskat. Du sammentæller disse beløb og dividerer med 12. Det beløb, du finder frem til, skriver du i rubrikken ”Skatter m.v. i alt pr. måned.. ”Bruttoindkomsten pr. måned” finder du ved at dividere ”Årlig bruttoindtægt” med 12. ”Til rådighed pr. måned” finder du ved at trække ”Skatter m.v. i alt pr. måned” fra ”bruttoindkomst pr. måned”.
Overskud eller underskud.
Samme beløb som omtalt ovenfor noterer du i ”Til rådighed pr. måned” i opgørelsen over ”Over-/underskud”. Derfra trækker du faste udgifter pr. måned og ønsket rådighedsbeløb pr. måned. Derved fremkommer det månedlige overskud eller underskud. I kolonnen ”Pr. år”, kan de årlige beløb noteres.
At kende overskuddet eller underskuddet er helt afgørende for en optimal tilrettelæggelse af økonomien. Med denne viden vil du kunne få mest ud af dine penge, du vil kunne spare ulejlighed, og du vil kunne kende den risiko, du løber.
Side 4: Oplysningerne til skatteberegningen.
For at lette arbejdet med skatteberegningen kan du på side 4 indtaste/skrive de beløb, der indgår i skatteberegningen.
Som oplyst ovenfor kan du på side 3 finde et link til Skats hjemmeside på Internettet, hvor du finder en skatteberegning (www.skat.dk). Ved klik på linket eller indtastning af adressen, kommer du frem til Skats forside. Her vælger du ”Borger”. På siden, der nu vises, vælger du under Selvbetjening ”Gå til TastSelvBorger” . På denne side vælger du ”Beregn skat og skattekort 200x” (x = det aktuelle år).
På den side, der herefter vises, skal du indtaste nogle oplysninger om dig selv – om du er enlig eller gift, om du er medlem af folkekirken eller ej, din fødselsdato, og du skal vælge den kommune, du bor i.
Du skal endvidere oplyse, om du har ejerbolig. Hvis du svarer ja til, at du har ejerbolig, vil beregningen medtage flere felter til beregning af ejendomsværdiskatten. Dette kan komplicere arbejdet, og jeg foreslår, at du vælger ”nej” de første gange, du bruger beregningen, indtil du føler dig mere fortrolig med den. I stedet kan du finde oplysningen i forskudsopgørelsen. Husk hvis I er to ejere, at medtage beløbet fra begges forskudsopgørelse.
Når du har indtastet oplysningerne, klikker du på ”Fortsæt”. Herefter vises et skærmbillede, hvor du skal indtaste oplysninger om din økonomi. Du kan springe det øverste over, som benyttes til ændring af skattekortet i løbet af året.
De oplysninger, du skal indtaste begynder fra rubrikken ”Personlig indkomst”. Du kan herefter gennemgå de næste rubrikker og indtaste de beløb, der er relevante for dig. For de fleste mennesker er det meget få rubrikker, der skal udfyldes. Nederst i beregningen klikker du på ”Beregn”, og herefter vises et skærmbillede med mange oplysninger, bl.a. om den skat, du skal betale. Under "Indkomst og fradrag", finder du det AM-bidrag, du skal betale. Under "Beregnede skatter" finder du "Samlet skat", hvilket er den øvrige skat ud over AM-bidrag, som du skal betale.
Beløbene "AM-bidrag" og "Samlet skat" i skatteberegningen overføres til side 3 i budgetskemaet under oplysningerne om skat.
Du kan kontrollere, om du bruger den rigtige fremgangsmåde ved at indtaste oplysningerne fra din forskudsopgørelse. Hvis du indtaster rigtigt, vil skatten i beregningen skulle svare til skatten, der oplyses på forskudsopgørelsen
Det gælder for skatteberegningen, som for andet med Internet og PC, at du ikke skal være nervøs for at eksperimentere. Der sker intet, hvis du prøver dig lidt frem, og du vil blive mere fortrolig med systemet.
Side 5: Oversigten over de kommende års ønskede ekstraordinære udgifter – som ikke er medtaget i budgettet.
På side 5 kan du notere ekstraordinære udgifter, d.v.s udgifter, der ikke er medtaget i budgettet. Dette kan være udgifter til større forbrugsgoder som bil, det kan være reparationer og ombygning af ejendom, større fester, familieforøgelse og meget mere.
For at bevare overblikket anbefaler jeg, at du udskriver denne information og eventuelle links. Denne information vil løbende blive opdateret med nyheder.
Klik her for at læse: Sådan bruger du budtetskemaet.
Klik her for at hente et budgetskema.
Budgetskemaet – arbejdet med budgettet, valg af skema, opbygning og vejledning i brug.
Arbejdet med budgettet.
For de fleste er udfyldelse af et budgetskema en overkommelig opgave. Alligevel er der mange, der ikke finder denne opgave specielt spændende. Ingen påtager sig ansvaret for din økonomi, og derfor er det risikabelt at overlade arbejdet til andre. Jeg anbefaler derfor, at du selv udfylder budgettet, da du får god indsigt i din økonomi.
Hvis I er to om budgettet, bør arbejdet med budgettet være en fællesopgave. Derved får I mulighed for en dialog, hvor I kan beslutte, hvordan I helst vil bruge jeres penge. En god økonomi er en vigtig forudsætning for en god og tryg tilværelse, og derfor er det vigtigt, at begge deler ansvaret.
Valg af skema.
Klik og hent et skema.
Du kan vælge mellem 2 skemaer på Finansskolen.dk. Begge kan vælges til brug i enten Microsoft Excel eller til åbning og udskrivning i Adobe Reader.
Det ene skema medtager kun udgifter og er tiltænkt de kunder, der ønsker rådgivning af Bankmæglerfirmaet E.K. Møller. Bankmæglerfirmaet får oplysninger om indkomster på anden måde og udfærdiger på grundlag af disse et fuldstændigt budgetskema, der også indeholder indkomster og skat.
Det andet skema, som jeg anbefaler, at du benytter til eget brug, er et fuldstændigt skema og indeholder:
| Side 1: | Faste udgifter. |
| Side 2: | Ønsket rådighedsbeløb. |
| Side 3: | Opgørelse over indkomst, skat, rådighedsbeløb og overskud |
| eller underskud. | |
| Side 4: | Oplysninger til skatteberegningen. |
| Side 5: | Oversigt over de kommende års ønskede ekstraordinære |
| udgifter - som ikke er medtaget i budgettet. |
Da udgifter og indkomster kan svinge over året, skal et budgetskema udfyldes med årlige beløb. Udgifter, der betales sjældnere, skal medtages under ønskede ekstraordinære udgifter. Dog kan nogle udgifter, f.eks. udskiftning af briller, fordeles over flere år. Hvis du får nye briller hver 3. år, og udgiften er på kr. 6.000, kan du medtage kr. 2.000 om året til denne udgift.
Sådan udfylder du skemaet:
Side 1: Faste udgifter.
Det er måske lidt vanskeligt at definere, om en udgift skal medtages under faste udgifter eller under ønsket rådighedsbeløb. Drikker du en halv flaske rødvin om dagen, og du nødigt vil undvære den, burde der være tale om en fast udgift. Dog er det de færreste, der medtager denne udgift under faste udgifter.
Når jeg udfylder skemaet, tager jeg udgangspunkt i bankernes normale ønsker til udformning af et budgetskema, dog med visse afvigelser. Afvigelser kan være udgiften til avis, der i bankernes budget ofte betragtes som en fast udgift. Denne udgift medtager jeg under ønsket rådighedsbeløb, da jeg betragter udgiften til avis som en udgift, man ikke er forpligtet til, og som hurtigt kan spares væk.
Derimod medtager jeg TV licens som en fast udgift, da TV og radio for de fleste nok betragtes som uundværlige. Tilsvarende gælder udgifter til telefon og Internet.
Til eget brug er det ikke afgørende, om udgiften medtages under faste udgifter eller under ønsket rådighedsbeløb, blot den er medtaget. Skal du låne penge, kan det have betydning, hvor du har medtaget udgiften, da banken i en kreditvurdering tager udgangspunkt i de faste udgifter.
Når banken kreditvurderer, har den nogle krav til det faktiske rådighedsbeløb, og da kan en udgift, du har medtaget under faste udgifter og som banken betragter som omfattet af rådighedsbeløb medføre, at rådighedsbeløbet bliver mindre og dermed kan forringe dine muligheder for at låne penge.
Hvis du oplever, at banken ikke er villig til at låne dig penge med henvisning til for lavt rådighedsbeløb, er min anbefaling, at du gennemgår de faste udgifter med banken, så I undgår misforståelser.
Til brug for udfyldelsen af de faste udgifter kan du bruge betalingsoversigterne fra Betalingsservice (BS) og kontoudskrifter. Gå f.eks. et år tilbage.
Side 2: Ønsket rådighedsbeløb.
Ønsket rådighedsbeløb er for de fleste meget vanskeligere at udfylde end de faste udgifter. Jeg anbefaler, at du gennemgår de enkelte poster på side 2 og medtager skønnede beløb, hvis ud ikke har det konkrete beløb. Kender du det beløb, du køber dagligvarer for om ugen, kan du gange dette beløb med 52, hvorved den årlige udgift fremkommer. Du skal dog være opmærksom på, at der kan forekomme sæsonudsving. F.eks. er udgiften til mad og drikke nok større i december end i øvrige måneder.
Beløbet til dagligvarer, der er omtalt ovenfor, kan indeholde flere udgifter end til blot mad og drikke. I mange tilfælde indeholder beløbet også udgifter til personlig pleje, rengøring, slik, tobak, m.m. Du behøver derfor ikke opsplitte udgifterne, men medtage disse i et beløb, hvis dette letter dit arbejde.
Med en opsplitning vil du dog få et godt værktøj, hvor du kan få overblik over dine udgifter. Derved har du mulighed for at prioritere. Føler du, at din økonomi er stram, eller du ikke får det ud af dine penge, du kunne ønske dig, kan jeg anbefale, at du udfylder side 2 så detaljeret som muligt.
Til brug for udfyldelsen kan du støtte dig til kontoudskrifter f.eks. et år tilbage. Jeg anbefaler dog, at du ser fremad, når du udfylder side 2, så udgangspunktet er, at du medtager udgifterne til det liv, du ønsker at leve. Hvis det viser sig, at budgettet med disse udgifter viser underskud, kan du gennemgå side 2 for at finde de udgifter, du ønsker at spare på.
Side 3: Opgørelse over indkomst, skat, rådighedsbeløb og overskud eller underskud.
Indkomst:
På side 3 kan du opføre din indkomst. Lønindkomst giver normalt ikke større problemer at opgøre. Husk dog at fratrække dit bidrag til ATP og eventuelle frivillige indskud på pensionsopsparing, som administreres af arbejdsgiveren.
Folkepension og boligydelse m.m., kan være vanskeligere at opgøre. Du kan finde beregningsværktøjer ved at følge de links, der er medtaget i skemaet.
Skat.
I oplysningen om skat på side 3 finder du et link til en beregning på Skats hjemmeside. Jeg beskriver skat nedenfor under side 4.
Rådighedsbeløb.
Hvis du bruger regnearket i Excel, skal du blot indtaste udgiften til skat. Du finder her et link til en beregning af skat på Skats hjemmeside. Jeg beskriver skat nedenfor under side 4. Herefter udregnes automatisk det beløb, der er til rådighed til dækning af faste udgifter og det ønskede rådighedsbeløb.
Bruger du blyant, skriver du skattebeløbene og den årlige ejendomsværdiskat. Du sammentæller disse beløb og dividerer med 12. Det beløb, du finder frem til, skriver du i rubrikken ”Skatter m.v. i alt pr. måned.. ”Bruttoindkomsten pr. måned” finder du ved at dividere ”Årlig bruttoindtægt” med 12. ”Til rådighed pr. måned” finder du ved at trække ”Skatter m.v. i alt pr. måned” fra ”bruttoindkomst pr. måned”.
Overskud eller underskud.
Samme beløb som omtalt ovenfor noterer du i ”Til rådighed pr. måned” i opgørelsen over ”Over-/underskud”. Derfra trækker du faste udgifter pr. måned og ønsket rådighedsbeløb pr. måned. Derved fremkommer det månedlige overskud eller underskud. I kolonnen ”Pr. år”, kan de årlige beløb noteres.
At kende overskuddet eller underskuddet er helt afgørende for en optimal tilrettelæggelse af økonomien. Med denne viden vil du kunne få mest ud af dine penge, du vil kunne spare ulejlighed, og du vil kunne kende den risiko, du løber.
Side 4: Oplysningerne til skatteberegningen.
For at lette arbejdet med skatteberegningen kan du på side 4 indtaste/skrive de beløb, der indgår i skatteberegningen.
Som oplyst ovenfor kan du på side 3 finde et link til Skats hjemmeside på Internettet, hvor du finder en skatteberegning (www.skat.dk). Ved klik på linket eller indtastning af adressen, kommer du frem til Skats forside. Her vælger du ”Borger”. På siden, der nu vises, vælger du under Selvbetjening ”Gå til TastSelvBorger” . På denne side vælger du ”Beregn skat og skattekort 200x” (x = det aktuelle år).
På den side, der herefter vises, skal du indtaste nogle oplysninger om dig selv – om du er enlig eller gift, om du er medlem af folkekirken eller ej, din fødselsdato, og du skal vælge den kommune, du bor i.
Du skal endvidere oplyse, om du har ejerbolig. Hvis du svarer ja til, at du har ejerbolig, vil beregningen medtage flere felter til beregning af ejendomsværdiskatten. Dette kan komplicere arbejdet, og jeg foreslår, at du vælger ”nej” de første gange, du bruger beregningen, indtil du føler dig mere fortrolig med den. I stedet kan du finde oplysningen i forskudsopgørelsen. Husk hvis I er to ejere, at medtage beløbet fra begges forskudsopgørelse.
Når du har indtastet oplysningerne, klikker du på ”Fortsæt”. Herefter vises et skærmbillede, hvor du skal indtaste oplysninger om din økonomi. Du kan springe det øverste over, som benyttes til ændring af skattekortet i løbet af året.
De oplysninger, du skal indtaste begynder fra rubrikken ”Personlig indkomst”. Du kan herefter gennemgå de næste rubrikker og indtaste de beløb, der er relevante for dig. For de fleste mennesker er det meget få rubrikker, der skal udfyldes. Nederst i beregningen klikker du på ”Beregn”, og herefter vises et skærmbillede med mange oplysninger, bl.a. om den skat, du skal betale. Under "Indkomst og fradrag", finder du det AM-bidrag, du skal betale. Under "Beregnede skatter" finder du "Samlet skat", hvilket er den øvrige skat ud over AM-bidrag, som du skal betale.
Beløbene "AM-bidrag" og "Samlet skat" i skatteberegningen overføres til side 3 i budgetskemaet under oplysningerne om skat.
Du kan kontrollere, om du bruger den rigtige fremgangsmåde ved at indtaste oplysningerne fra din forskudsopgørelse. Hvis du indtaster rigtigt, vil skatten i beregningen skulle svare til skatten, der oplyses på forskudsopgørelsen
Det gælder for skatteberegningen, som for andet med Internet og PC, at du ikke skal være nervøs for at eksperimentere. Der sker intet, hvis du prøver dig lidt frem, og du vil blive mere fortrolig med systemet.
Side 5: Oversigten over de kommende års ønskede ekstraordinære udgifter – som ikke er medtaget i budgettet.
På side 5 kan du notere ekstraordinære udgifter, d.v.s udgifter, der ikke er medtaget i budgettet. Dette kan være udgifter til større forbrugsgoder som bil, det kan være reparationer og ombygning af ejendom, større fester, familieforøgelse og meget mere.