Overvejer du at indskyde på ratepension - se eksempel og sammenligninger med andre muligheder.
Pas på med indskud på ratepension (og livrente). Det kan meget let give dig tab. Når du indskyder på ratepension med fradrag i topskatten, har du udsigt til en gevinst. Størrelsen af gevinsten overdrives ofte af sælgere og af medier, der prioriterer sensationer højere end god forbrugerinformation. I denne artikel kan du se resultatet af et indskud på ratepension med fradrag i indkomst til beskatning med topskat sammenlignet med investering for frie midler og med nedbringelse af gæld.
Indskud på ratepension:
Du har kr. 17.671, som du kunne tænke dig at lægge til side til din pensionisttilværelse. Du har indkomst, der beskattes med topskat, som i din kommune er på 59%. Du vil således kunne indskyde kr. 43.100 på ratepensionen, om netop er det maksimale, du som privat kan indskyde på ratepension i 2007 med fuld skattefradrag (i 2008 udgør dette beløb kr. 44.500).
Hvis du indskyder kr. 43.100 vil du på dette indskud selv skulle bruge:
Kr. 43.100 indskud
Kr. 25.429 59% skattefradrag
-------------
Kr. 17.671 din andel af indskuddet.
-------------
Vigtigt: Når du regner ud, hvor meget du kan indskyde med fradrag i indkomst til beskatning med topskat, skal du huske at medtage eventuelle fradrag i mellemskatten, som kan medføre, at fradraget på 59% i virkeligheden kun er på 53%. Fradrag i mellemskatten kan være indskud på kapitalpension og det kan være en eventuel ægtefælles uudnyttede bundfradrag. Hvis fx din ægtefælle har en indkomst på kr. 200.000 udnytter ægtefællen ikke bundfradraget op til grænsen for mellemskat, der i 2007 er på kr. 272.600 (efter AM-bidrag). Ægtefællen udnytter således ikke kr. 72.600 (kr. 272.600 minus kr. 200.000), og dette beløb overføres til dig til modregning i din mellemskat.
Af denne og andre grunde er det vigtigt, at du udfærdiger eller får udfærdiget en grundig beregning over de skattemæssige konsekvenser af et eventuelt indskud, da det er min erfaring, at mange indskyder i den tro, at pensionsindskuddet giver fradrag i indkomst, der beskattes med topskat, hvor det faktisk kun giver fradrag i indkomst til beskatning med mellemskat og ikke så sjældent kun med bundskat.
Jeg forudsætter i eksemplet, at hele indskuddet kan fratrækkes i indkomst, der beskattes med topskat, og at skatten er på 59%. For ikke at komplicere eksemplet forudsætter jeg, at udbetalingen betales i et engangsbeløb og ikke over en periode, som reglerne forlanger.
Din ratepension er placeret i et pengeinstitut, og du ønsker ikke nogen risikabel investering. Derfor har du besluttet dig for obligationsinvestering, da du er tryg ved, at du på købstidspunktet kender afkastet på obligationerne. Der er 10 år til, at ratepensionen skal udbetales. Du regner ikke med, at der sker de store ændringer i renteniveauet i denne periode, og du vælger derfor at investere i 4% obligationer med udløb om 10 år. Obligationerne, du væger, er "stående", hvorfor der ikke er løbende udtrækning. Disse obligationer fås for tiden (december 2007) til et afkast på ca. 4,7% p.a. Af dette afkast skal betales 15% pensionsafkastskat, hvorefter der er ca. 4% p.a. tilbage af afkastet. Fra afkastet skal også trækkes omkostninger, og afkastet vil også blive minimeret, da hele beløbet ikke kan investeres i obligationer i hele perioden, men der vil være beløb, der bliver forrentet til bankens rente. Min vurdering er, at beløbet højst kan investeres til et afkast i hele perioden på 3,75% p.a. efter pensionsafkastskat.
Med et afkast på 3,75% p.a. vil indskuddet på kr. 43.100 være vokset til kr. 62.281 efter 10 år. Af dette beløb skal du betale normal indkomstskat til staten, som vi forudsætter er bundskat, og at den er på 38% i din kommune.
Da din indkomst beskattes med bundskat er sandsynligheden for, at dit pensionstillæg reduceres som følge af udbetalingen, stor. Sker dette vil pensionstillægget blive reduceret med 18,60% af udbetalingen efter 38% skat.
Din gevinst kan opgøres således:
Kr. 62.281 værdi af ratepensionen efter 10 år
Kr. 23.666 38% skat af udbetalingen på kr. 62.281
Kr. 11.584 18,60% mistet pensionstillæg efter skat p.g.a. udbetalingen
-------------
kr. 27.031 udbetaling i alt efter skat og mistet pensionstillæg
Kr. 17.671 dit indskud
-------------
Kr. 9.360 din gevinst
-------------
Investering for frie midler:
Hvis du ikke havde ønsket at binde dine penge, kunne du have investeret din opsparing på kr. 17.671 i en tilsvarende forsigtig obligationsinvestering. For frie midler investeres for tiden bedst i 2% obligationer. Jeg foretrækker at investere i "stående" obligationer (uden løbende udtrækning), men disse kan ikke fås med en løbetid på 10 år. Jeg tager derfor udgangspunkt i en obligation med en kortere løbetid, og jeg bruger denne obligations afkast i hele investeringsperioden på 10 år. Den pågældende obligation giver for tiden (december 2007) et afkast før skat på ca. 4,0% p.a. Da du har gæld, er beskatningen af din kapitalindkomst på ca. 32,52% i din kommune. Efter skat giver denne obligation et afkast på ca. 3,3% efter skat. Derfra skal trækkes omkostninger, hvorfor jeg forudsætter et afkast på ca. 3,15% p.a. i hele perioden.
Jeg forudsætter, at beskatningen af renteindtægten er på 32,52% i hele perioden.
I en periode på 10 år vil din investering på kr. 17.671 være vokset til ca. kr. 24.096.
Din gevinst ved obligationsinvesteringen for frie midler kan opgøres således:
Kr. 24.096 værdien af din investering efter 10 år
Kr. 17.671 investeret beløb
-------------
Kr. 6.425 din gevinst
-------------
Din gevinst ved at indskyde på ratepension frem for at investere for frie midler kan opgøres således:
Kr. 9.360 gevinst ved opsparing på ratepension
Kr. 6.425 gevinst ved investering for frie midler
--------------
Kr. 2.935 gevinst ved opsparing på kapitalpension.
--------------
Ved at binde dine penge i 10 år, vil du ifølge dette eksempel kunne få en gevinst på ca. kr. 293 om året frem for at investere dem for frie midler.
Nedbringelse af gæld:
Du har en kassekredit med gæld, og du betaler en rente på 7% om året på denne. Du kunne i stedet vælge at bruge beløbet på kr. 17.671 til nedbringelse af gælden på kassekreditten. Derved ville du i 10 år spare:
Kr. 17.090 7% rente af kr. 17.671 i 10 år.
kr. 5.557 32,52% skattefradrag
------------
Kr. 11.533 renteudgiften i 10 år efter skat.
------------
Jeg forudsætter et skattefradrag af renteudgiften på 32,52% i hele perioden.
Din gevinst ved at nedbringe gælden i stedet for at indskyde på ratepensionen kan opgøres således:
Kr. 11.533 rentebesparelse ved at nedbringe gæld
Kr. 9.360 gevinst ved opsparing på ratepension
-------------
Kr. 2.173 gevinst ved at nedbringe gæld.
-------------
I dette eksempel ville det koste dig penge at indskyde på ratepension. Jeg tilråder altid yderste forsigtighed, når man indskyder på pensionsopsparing, hvis man har gæld, eller hvis man skal stifte gæld til indskuddet.
Dermed siger jeg ikke, at du ikke skal spare op til din pension. Eksemplet viser blot, at du vil have flere penge til din pensionisttilværelse, hvis du bruger pengene til nedbringelse af gæld i stedet for at binde dem i en pensionsopsparing.
Når du rådgives af et pengeinstitut er det værd at have i erindring, at disse tjener penge både på lån og på opsparing. Det er derfor i deres interesse, at du vælger begge produkter frem for at nedbringe gæld, hvor resultatet for pengeinstituttet vil være mistet indtjening.
Se også:
- Tilsvarende artikel om indskud på kapitalpension
- Ratepension.
- Investering af pensionsmidler - generel information.
- Investering for frie midler.
- Folkepension
- Indskud på pensionsopsparing kan give større folkepension.
- Personbeskatning.
Indskud på ratepension:
Du har kr. 17.671, som du kunne tænke dig at lægge til side til din pensionisttilværelse. Du har indkomst, der beskattes med topskat, som i din kommune er på 59%. Du vil således kunne indskyde kr. 43.100 på ratepensionen, om netop er det maksimale, du som privat kan indskyde på ratepension i 2007 med fuld skattefradrag (i 2008 udgør dette beløb kr. 44.500).
Hvis du indskyder kr. 43.100 vil du på dette indskud selv skulle bruge:
Kr. 43.100 indskud
Kr. 25.429 59% skattefradrag
-------------
Kr. 17.671 din andel af indskuddet.
-------------
Vigtigt: Når du regner ud, hvor meget du kan indskyde med fradrag i indkomst til beskatning med topskat, skal du huske at medtage eventuelle fradrag i mellemskatten, som kan medføre, at fradraget på 59% i virkeligheden kun er på 53%. Fradrag i mellemskatten kan være indskud på kapitalpension og det kan være en eventuel ægtefælles uudnyttede bundfradrag. Hvis fx din ægtefælle har en indkomst på kr. 200.000 udnytter ægtefællen ikke bundfradraget op til grænsen for mellemskat, der i 2007 er på kr. 272.600 (efter AM-bidrag). Ægtefællen udnytter således ikke kr. 72.600 (kr. 272.600 minus kr. 200.000), og dette beløb overføres til dig til modregning i din mellemskat.
Af denne og andre grunde er det vigtigt, at du udfærdiger eller får udfærdiget en grundig beregning over de skattemæssige konsekvenser af et eventuelt indskud, da det er min erfaring, at mange indskyder i den tro, at pensionsindskuddet giver fradrag i indkomst, der beskattes med topskat, hvor det faktisk kun giver fradrag i indkomst til beskatning med mellemskat og ikke så sjældent kun med bundskat.
Jeg forudsætter i eksemplet, at hele indskuddet kan fratrækkes i indkomst, der beskattes med topskat, og at skatten er på 59%. For ikke at komplicere eksemplet forudsætter jeg, at udbetalingen betales i et engangsbeløb og ikke over en periode, som reglerne forlanger.
Din ratepension er placeret i et pengeinstitut, og du ønsker ikke nogen risikabel investering. Derfor har du besluttet dig for obligationsinvestering, da du er tryg ved, at du på købstidspunktet kender afkastet på obligationerne. Der er 10 år til, at ratepensionen skal udbetales. Du regner ikke med, at der sker de store ændringer i renteniveauet i denne periode, og du vælger derfor at investere i 4% obligationer med udløb om 10 år. Obligationerne, du væger, er "stående", hvorfor der ikke er løbende udtrækning. Disse obligationer fås for tiden (december 2007) til et afkast på ca. 4,7% p.a. Af dette afkast skal betales 15% pensionsafkastskat, hvorefter der er ca. 4% p.a. tilbage af afkastet. Fra afkastet skal også trækkes omkostninger, og afkastet vil også blive minimeret, da hele beløbet ikke kan investeres i obligationer i hele perioden, men der vil være beløb, der bliver forrentet til bankens rente. Min vurdering er, at beløbet højst kan investeres til et afkast i hele perioden på 3,75% p.a. efter pensionsafkastskat.
Med et afkast på 3,75% p.a. vil indskuddet på kr. 43.100 være vokset til kr. 62.281 efter 10 år. Af dette beløb skal du betale normal indkomstskat til staten, som vi forudsætter er bundskat, og at den er på 38% i din kommune.
Da din indkomst beskattes med bundskat er sandsynligheden for, at dit pensionstillæg reduceres som følge af udbetalingen, stor. Sker dette vil pensionstillægget blive reduceret med 18,60% af udbetalingen efter 38% skat.
Din gevinst kan opgøres således:
Kr. 62.281 værdi af ratepensionen efter 10 år
Kr. 23.666 38% skat af udbetalingen på kr. 62.281
Kr. 11.584 18,60% mistet pensionstillæg efter skat p.g.a. udbetalingen
-------------
kr. 27.031 udbetaling i alt efter skat og mistet pensionstillæg
Kr. 17.671 dit indskud
-------------
Kr. 9.360 din gevinst
-------------
Investering for frie midler:
Hvis du ikke havde ønsket at binde dine penge, kunne du have investeret din opsparing på kr. 17.671 i en tilsvarende forsigtig obligationsinvestering. For frie midler investeres for tiden bedst i 2% obligationer. Jeg foretrækker at investere i "stående" obligationer (uden løbende udtrækning), men disse kan ikke fås med en løbetid på 10 år. Jeg tager derfor udgangspunkt i en obligation med en kortere løbetid, og jeg bruger denne obligations afkast i hele investeringsperioden på 10 år. Den pågældende obligation giver for tiden (december 2007) et afkast før skat på ca. 4,0% p.a. Da du har gæld, er beskatningen af din kapitalindkomst på ca. 32,52% i din kommune. Efter skat giver denne obligation et afkast på ca. 3,3% efter skat. Derfra skal trækkes omkostninger, hvorfor jeg forudsætter et afkast på ca. 3,15% p.a. i hele perioden.
Jeg forudsætter, at beskatningen af renteindtægten er på 32,52% i hele perioden.
I en periode på 10 år vil din investering på kr. 17.671 være vokset til ca. kr. 24.096.
Din gevinst ved obligationsinvesteringen for frie midler kan opgøres således:
Kr. 24.096 værdien af din investering efter 10 år
Kr. 17.671 investeret beløb
-------------
Kr. 6.425 din gevinst
-------------
Din gevinst ved at indskyde på ratepension frem for at investere for frie midler kan opgøres således:
Kr. 9.360 gevinst ved opsparing på ratepension
Kr. 6.425 gevinst ved investering for frie midler
--------------
Kr. 2.935 gevinst ved opsparing på kapitalpension.
--------------
Ved at binde dine penge i 10 år, vil du ifølge dette eksempel kunne få en gevinst på ca. kr. 293 om året frem for at investere dem for frie midler.
Nedbringelse af gæld:
Du har en kassekredit med gæld, og du betaler en rente på 7% om året på denne. Du kunne i stedet vælge at bruge beløbet på kr. 17.671 til nedbringelse af gælden på kassekreditten. Derved ville du i 10 år spare:
Kr. 17.090 7% rente af kr. 17.671 i 10 år.
kr. 5.557 32,52% skattefradrag
------------
Kr. 11.533 renteudgiften i 10 år efter skat.
------------
Jeg forudsætter et skattefradrag af renteudgiften på 32,52% i hele perioden.
Din gevinst ved at nedbringe gælden i stedet for at indskyde på ratepensionen kan opgøres således:
Kr. 11.533 rentebesparelse ved at nedbringe gæld
Kr. 9.360 gevinst ved opsparing på ratepension
-------------
Kr. 2.173 gevinst ved at nedbringe gæld.
-------------
I dette eksempel ville det koste dig penge at indskyde på ratepension. Jeg tilråder altid yderste forsigtighed, når man indskyder på pensionsopsparing, hvis man har gæld, eller hvis man skal stifte gæld til indskuddet.
Dermed siger jeg ikke, at du ikke skal spare op til din pension. Eksemplet viser blot, at du vil have flere penge til din pensionisttilværelse, hvis du bruger pengene til nedbringelse af gæld i stedet for at binde dem i en pensionsopsparing.
Når du rådgives af et pengeinstitut er det værd at have i erindring, at disse tjener penge både på lån og på opsparing. Det er derfor i deres interesse, at du vælger begge produkter frem for at nedbringe gæld, hvor resultatet for pengeinstituttet vil være mistet indtjening.
Se også:
- Tilsvarende artikel om indskud på kapitalpension
- Ratepension.
- Investering af pensionsmidler - generel information.
- Investering for frie midler.
- Folkepension
- Indskud på pensionsopsparing kan give større folkepension.
- Personbeskatning.