Budgetskemaet - Sådan bruger du det.
Finansskolen.dk ønsker at forbedre informationerne for at gøre dem så brugbare som muligt. Hvis du oplever, at du ikke forstår oplysningerne, eller hvis du har forslag til forbedringer, vil vi være taknemmelige, hvis du vil fortælle os herom på en e-mail til: post@finansskolen.dk.
For at bevare overblikket anbefaler jeg, at du udskriver denne information og eventuelle links. Denne information vil løbende blive opdateret med nyheder.
Klik her for at læse: Sådan udfylder du budgetskemaet.
Klik her for at hente et budgetskema.
Formålet med at lave et budget er først og fremmest at skabe tryghed. Budgettet er værktøjet til at skabe balance i økonomien, og balancen giver tryghed. Med budgettet kan du tilrettelægge og planlægge din økonomi på en hensigtsmæssig måde, hvor du får mest ud af dine penge og kan undgå unødig besvær.
Eksemplet viser, at denne tilrettelæggelse med underskud i økonomien koster dig penge. Med et budget vil du kende underskuddet i din økonomi. Du vil kunne gennemgå udgifterne, og en investering (pensionsopsparingen) vil være oplagt at sammenligne med gæld. Hvis afkastet på pensionsopsparingen er mindre end udgifterne til gælden, taber du penge. Pensionsopsparingen giver dermed ingen mening.
Når banken beder dig udfærdige et budgetskema f.eks. i forbindelse med ansøgning om lån, er det normalt tilstrækkeligt, at du oplyser de faste udgifter. Dermed kan banken udregne det faktiske rådighedsbeløb, som indgår i bankens kreditvurdering og rådgivning.
For at kunne yde kunden en god og seriøs rådgivning om finansiering, investering, indskud på pensionsopsparing m.m. skal rådgiveren kende kundens overskud eller underskud og ønskerne til ekstraordinære udgifter i de kommende år. Uden dette kendskab kan kunden, efter min opfattelse, ikke ydes en optimal rådgivning.
Hvis banken derfor ikke efterspørger disse oplysninger, er min anbefaling, at du opfatter dette som et signal om, at du ikke får den bedste rådgivning. Du bør selv forlange, at banken medtager disse oplysninger i rådgivningen.
Budgettet skal være fuldstændigt.
Da det er meget vigtigt at kende størrelsen af et over- eller underskud, skal budgettet vise denne størrelse.
Det budget, som bankerne udfærdiger, medtager oftest kun de faste udgifter. Det, der er tilbage efter skat og faste udgifter, kalder de får rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet skal dække alle øvrige udgifter, som mad, drikke, tøj, medicin, gaver, rejser og meget andet.
Bankerne får sjældent oplyst kundens ønskede rådighedsbeløb og mange mennesker udfærdiger ikke en opgørelse eller et budget over det ønskede rådighedsbeløb. Derfor kender mange ikke det ønskede rådighedsbeløb, hvilket er nødvendigt for at finde overskuddet eller underskuddet.
Du bør derfor betragte det som et faresignal, hvis du modtager rådgivning af banken, og denne ikke efterlyser informationer om dit ønskede rådighedsbeløb og eventuelle ekstraordinære udgifter de kommende år. Uden at kende disse, er den rådgivning, du modtager, ikke optimal, og du træffer beslutninger om din økonomi i blinde. Dette kan koste dyrt.
Klik her for at læse eksempler.
Budgettet skal vise overskud.
Hvis dit budget viser overskud, kan dette bruges til en nedsættelse af indkomsten, du kan forbruge mere, du kan spare op og indskyde på pensionsopsparing, du kan betale af på gæld.
Hvis dit budget viser underskud, skal du ændre på nogle ting, så det ender med et overskud. Du kan vende underskuddet til et overskud ved at øge indkomsten, du kan spare på udgifterne, du kan bruge af din opsparing, du kan stifte gæld.
Mange gange dækkes underskuddet ved at spare på udgifterne. Her er side 2 i budgetskemaet eller en opstilling over det ønskede rådighedsbeløb et rigtig godt redskab, da du får mulighed for at prioritere dine udgifter
Du kan finde overskuddet eller underskuddet i din økonomi på denne måde:
Indkomst
- skat
- faste udgifter
-------------------------------
faktisk rådighedsbeløb
- ønsket rådighedsbeløb
-------------------------------
over- eller underskud
-------------------------------
Eksempel, hvor budgettet viser overskud:
Du har lavet en oversigt over dit ønskede rådighedsbeløb, og i hovedtal ser det således ud:
Kr. 50.000 til mad, drikke, tøj og personlige udgifter
Kr. 5.000 til fritidsaktiviteter
Kr. 10.000 rejser
Kr. 5.000 gaver
--------------
Kr. 70.000 Ønsket rådighedsbeløb
--------------
Dit budget ser således ud:
Kr. 250.000 lønindkomst
Kr. 100.000 skat
---------------
Kr. 150.000 til rådighed efter skat
Kr. 50.000 faste udgifter
---------------
Kr. 100.000 faktisk rådighedsbeløb
Kr. 70.000 ønsket rådighedsbeløb
----------------
Kr. 30.000 overskud
----------------
Dit budget viser et årligt overskud på kr. 30.000 eller kr. 2.500 om måneden. Dette beløb kan bruges til flere ting, f.eks. kan du reducere din indkomst, du kan udvide dit forbrug, du kan nedbringe eventuel gæld, du kan indskyde på pensionsopsparing, du kan opspare på bankkonto eller i værdipapirer.
Eksempel, hvor budgettet viser underskud:
Du har lavet en oversigt over dit ønskede rådighedsbeløb, og det ser i hovedtal således ud:
Kr. 50.000 til mad, drikke, tøj og personlige udgifter
Kr. 5.000 til fritidsaktiviteter
Kr. 10.000 rejser
Kr. 5.000 gaver
Kr. 12.000 frivilligt indskud på pensionsopsparing
--------------
Kr. 82.000 Ønsket rådighedsbeløb
--------------
Dit budget ser således ud:
Kr. 250.000 lønindkomst
Kr. 100.000 skat
---------------
Kr. 150.000 til rådighed efter skat
Kr. 75.000 faste udgifter
---------------
Kr. 75.000 faktisk rådighedsbeløb
Kr. 82.000 ønsket rådighedsbeløb
----------------
Kr. 7.000 underskud
----------------
Dit budget viser et årligt underskud på kr. 7.000 eller ca. kr. 580 om måneden. Dette beløb kan vendes til et overskud på flere måder, f.eks. kan du øge din indkomst, du kan spare på forbruget, du kan bruge af eventuel opsparing, du kan optage lån.
Uden budgetskemaet ville du ikke vide, at du har underskud, og ofte vil det resultere i en gæld på en dyr bankkassekredit eller måske i et overtræk, der i mange banker koster omkring 20% p.a.. Derudover risikerer du at skulle betale gebyr for bankens eventuelle rykker.
Har du underskud, er side 2 med det ønskede rådighedsbeløb et rigtig godt redskab. Da kan du gennemgå side 2 og spare på de udgifter, du helst vil spare på. Du kan i stedet vælge at optage finansiering eller tære af opsparingen.
Med denne fremgangsmåde er det dig, der styrer økonomien, og ikke økonomien, der styrer dig, hvilket desværre er det normale. Med et ikke konstateret underskud i økonomien, opleves, at opsparingen bliver mindre eller gælden bliver større. På et tidspunkt bliver det nødvendigt at foretage ændringer, men da har du måske allerede brugt penge på noget, du måske ikke ønskede, hvis du havde kendt konsekvenserne.
Blot med kendskab til de få oplysninger, der vises ovenfor, vurderer jeg, at det meget let kan koste dig penge at indskyde på pensionsopsparingen. En mulighed for at vende underskuddet til et overskud vil således være at reducere indskuddet på pensionsopsparingen. Husk ved indskud på pensionsopsparing at medtage indflydelsen på skatten. Hvis du sparer indskuddet på kr. 12.000 som vist ovenfor, vil resultatet blive mindre, da skatten bliver højere (indskud på pensionsopsparing kan fratrækkes i indkomstopgørelsen, og skatten bliver mindre).
Hvis du reducerer indskuddet på pensionsopsparingen, må du være opmærksom på, at du vil have færre midler ved din pensionering. Du bør derfor sikre dig, at de midler, du vil råde over, hvis du reducerer indskuddet på pensionsopsparingen, vil være tilstrækkelige. Hvis dette ikke er tilfældet, må du dække underskuddet i din økonomi på anden måde.
Da det oftest ikke kan betale sig at dække underskuddet ved stiftelse af gæld, vil det bedste resultat normalt være at spare på udgifterne. Dette kan være surt, men i bund og grund handler økonomi om prioriteringen. Det er de færreste, der kan få alt, hvad de ønsker.
Vedligeholdelse af budgettet.
Budgettet bør gennemgås med mellemrum for nye, udgåede og ændrede beløb. Hvis du har udskrevet budgetskemaet og udfylder det med blyant letter det arbejdet, hvis du bruger en almindelig blyant, da du kan viske ud, når der sker ændringer. Du undgår derved at skulle udfylde et nyt skema.
I det daglige, når du køber ind, bør du have så godt kendskab til de beløb, du har medtaget i budgettet, at du ved, når du påtager dig udgifter, der ikke er medtaget i budgettet. Sker dette, vil det få den konsekvens, at dit overskud vil blive mindre eller dit underskud vil blive større, og resultatet vil blive, at din opsparing bliver mindre eller din gæld bliver større. Er der tale om større vedvarende afvigelser, bør du korrigere budgettet og planlægge, hvorfra pengene skal komme.
Hvis det ikke er dig, der køber ind, bør den, der står for indkøbene, have samme kendskab til budgettet.
Hvis du ikke påtager dig flere udgifter end dem, der er medtaget i budgettet, kan du faktisk nøjes med kun en bankkonto, da du ikke vil få overraskelser. Dermed kan I tilrettelægge jeres økonomi på den mest hensigtsmæssige og økonomiske måde.
Mange prøver at gardere sig mod overraskelser ved at sætte penge til side til specielle udgifter på separate konti, f.eks. en opsparing til tøj, en til rejser og til meget andet. I praksis ser jeg, at der ofte ”lånes” af sådanne konti, hvorfor besværet med flere konti ofte synes spildt.
Flere konti medfører ofte mere bankindestående til lav rente, som i stedet kunne benyttes til nedbringelse af dyrere gæld.
Ekstraordinære udgifter.
Du bør have en oversigt, hvor du noterer fremtidige planlagte og kendte ekstraordinære udgifter, der ikke er medtaget i budgettet. Disse kan være køb af bil, forbedringer på hus og hjem, rejser, større fester og meget mere.
Med kendskab til de ekstraordinære udgifter, vil du kunne tilrettelægge økonomien herefter, hvilket vil spare dig både penge og ulejlighed.
For at bevare overblikket anbefaler jeg, at du udskriver denne information og eventuelle links. Denne information vil løbende blive opdateret med nyheder.
Klik her for at læse: Sådan udfylder du budgetskemaet.
Klik her for at hente et budgetskema.
Formålet med at lave et budget er først og fremmest at skabe tryghed. Budgettet er værktøjet til at skabe balance i økonomien, og balancen giver tryghed. Med budgettet kan du tilrettelægge og planlægge din økonomi på en hensigtsmæssig måde, hvor du får mest ud af dine penge og kan undgå unødig besvær.
Eksempel.
Du sparer op på pensionsopsparing. Beløbet hæves hver måned fra din budgetkonto, der ofte går i overtræk. I de fleste banker ligger overtræksrenten på omkring 20% p.a., og dine forventninger til afkastet på pensionsopsparingen er på 5% om året. Ved at stille opsparingen i bero, vil du få mere ud af dine penge, da omkostningerne for gælden er større end afkastet af pensionsopsparingen. Overtrækket eller gælden på budgetkontoen vil vokse, og du vil få besvær (og omkostninger) med at skulle optage en permanent finansiering.
Eksemplet viser, at denne tilrettelæggelse med underskud i økonomien koster dig penge. Med et budget vil du kende underskuddet i din økonomi. Du vil kunne gennemgå udgifterne, og en investering (pensionsopsparingen) vil være oplagt at sammenligne med gæld. Hvis afkastet på pensionsopsparingen er mindre end udgifterne til gælden, taber du penge. Pensionsopsparingen giver dermed ingen mening.
Når banken beder dig udfærdige et budgetskema f.eks. i forbindelse med ansøgning om lån, er det normalt tilstrækkeligt, at du oplyser de faste udgifter. Dermed kan banken udregne det faktiske rådighedsbeløb, som indgår i bankens kreditvurdering og rådgivning.
For at kunne yde kunden en god og seriøs rådgivning om finansiering, investering, indskud på pensionsopsparing m.m. skal rådgiveren kende kundens overskud eller underskud og ønskerne til ekstraordinære udgifter i de kommende år. Uden dette kendskab kan kunden, efter min opfattelse, ikke ydes en optimal rådgivning.
Hvis banken derfor ikke efterspørger disse oplysninger, er min anbefaling, at du opfatter dette som et signal om, at du ikke får den bedste rådgivning. Du bør selv forlange, at banken medtager disse oplysninger i rådgivningen.
Budgettet skal være fuldstændigt.
Da det er meget vigtigt at kende størrelsen af et over- eller underskud, skal budgettet vise denne størrelse.
Det budget, som bankerne udfærdiger, medtager oftest kun de faste udgifter. Det, der er tilbage efter skat og faste udgifter, kalder de får rådighedsbeløbet. Rådighedsbeløbet skal dække alle øvrige udgifter, som mad, drikke, tøj, medicin, gaver, rejser og meget andet.
Bankerne får sjældent oplyst kundens ønskede rådighedsbeløb og mange mennesker udfærdiger ikke en opgørelse eller et budget over det ønskede rådighedsbeløb. Derfor kender mange ikke det ønskede rådighedsbeløb, hvilket er nødvendigt for at finde overskuddet eller underskuddet.
Du bør derfor betragte det som et faresignal, hvis du modtager rådgivning af banken, og denne ikke efterlyser informationer om dit ønskede rådighedsbeløb og eventuelle ekstraordinære udgifter de kommende år. Uden at kende disse, er den rådgivning, du modtager, ikke optimal, og du træffer beslutninger om din økonomi i blinde. Dette kan koste dyrt.
Klik her for at læse eksempler.
Budgettet skal vise overskud.
Hvis dit budget viser overskud, kan dette bruges til en nedsættelse af indkomsten, du kan forbruge mere, du kan spare op og indskyde på pensionsopsparing, du kan betale af på gæld.
Hvis dit budget viser underskud, skal du ændre på nogle ting, så det ender med et overskud. Du kan vende underskuddet til et overskud ved at øge indkomsten, du kan spare på udgifterne, du kan bruge af din opsparing, du kan stifte gæld.
Mange gange dækkes underskuddet ved at spare på udgifterne. Her er side 2 i budgetskemaet eller en opstilling over det ønskede rådighedsbeløb et rigtig godt redskab, da du får mulighed for at prioritere dine udgifter
Du kan finde overskuddet eller underskuddet i din økonomi på denne måde:
Indkomst
- skat
- faste udgifter
-------------------------------
faktisk rådighedsbeløb
- ønsket rådighedsbeløb
-------------------------------
over- eller underskud
-------------------------------
Eksempel, hvor budgettet viser overskud:
Du har lavet en oversigt over dit ønskede rådighedsbeløb, og i hovedtal ser det således ud:
Kr. 50.000 til mad, drikke, tøj og personlige udgifter
Kr. 5.000 til fritidsaktiviteter
Kr. 10.000 rejser
Kr. 5.000 gaver
--------------
Kr. 70.000 Ønsket rådighedsbeløb
--------------
Dit budget ser således ud:
Kr. 250.000 lønindkomst
Kr. 100.000 skat
---------------
Kr. 150.000 til rådighed efter skat
Kr. 50.000 faste udgifter
---------------
Kr. 100.000 faktisk rådighedsbeløb
Kr. 70.000 ønsket rådighedsbeløb
----------------
Kr. 30.000 overskud
----------------
Dit budget viser et årligt overskud på kr. 30.000 eller kr. 2.500 om måneden. Dette beløb kan bruges til flere ting, f.eks. kan du reducere din indkomst, du kan udvide dit forbrug, du kan nedbringe eventuel gæld, du kan indskyde på pensionsopsparing, du kan opspare på bankkonto eller i værdipapirer.
Eksempel, hvor budgettet viser underskud:
Du har lavet en oversigt over dit ønskede rådighedsbeløb, og det ser i hovedtal således ud:
Kr. 50.000 til mad, drikke, tøj og personlige udgifter
Kr. 5.000 til fritidsaktiviteter
Kr. 10.000 rejser
Kr. 5.000 gaver
Kr. 12.000 frivilligt indskud på pensionsopsparing
--------------
Kr. 82.000 Ønsket rådighedsbeløb
--------------
Dit budget ser således ud:
Kr. 250.000 lønindkomst
Kr. 100.000 skat
---------------
Kr. 150.000 til rådighed efter skat
Kr. 75.000 faste udgifter
---------------
Kr. 75.000 faktisk rådighedsbeløb
Kr. 82.000 ønsket rådighedsbeløb
----------------
Kr. 7.000 underskud
----------------
Dit budget viser et årligt underskud på kr. 7.000 eller ca. kr. 580 om måneden. Dette beløb kan vendes til et overskud på flere måder, f.eks. kan du øge din indkomst, du kan spare på forbruget, du kan bruge af eventuel opsparing, du kan optage lån.
Uden budgetskemaet ville du ikke vide, at du har underskud, og ofte vil det resultere i en gæld på en dyr bankkassekredit eller måske i et overtræk, der i mange banker koster omkring 20% p.a.. Derudover risikerer du at skulle betale gebyr for bankens eventuelle rykker.
Har du underskud, er side 2 med det ønskede rådighedsbeløb et rigtig godt redskab. Da kan du gennemgå side 2 og spare på de udgifter, du helst vil spare på. Du kan i stedet vælge at optage finansiering eller tære af opsparingen.
Med denne fremgangsmåde er det dig, der styrer økonomien, og ikke økonomien, der styrer dig, hvilket desværre er det normale. Med et ikke konstateret underskud i økonomien, opleves, at opsparingen bliver mindre eller gælden bliver større. På et tidspunkt bliver det nødvendigt at foretage ændringer, men da har du måske allerede brugt penge på noget, du måske ikke ønskede, hvis du havde kendt konsekvenserne.
Blot med kendskab til de få oplysninger, der vises ovenfor, vurderer jeg, at det meget let kan koste dig penge at indskyde på pensionsopsparingen. En mulighed for at vende underskuddet til et overskud vil således være at reducere indskuddet på pensionsopsparingen. Husk ved indskud på pensionsopsparing at medtage indflydelsen på skatten. Hvis du sparer indskuddet på kr. 12.000 som vist ovenfor, vil resultatet blive mindre, da skatten bliver højere (indskud på pensionsopsparing kan fratrækkes i indkomstopgørelsen, og skatten bliver mindre).
Hvis du reducerer indskuddet på pensionsopsparingen, må du være opmærksom på, at du vil have færre midler ved din pensionering. Du bør derfor sikre dig, at de midler, du vil råde over, hvis du reducerer indskuddet på pensionsopsparingen, vil være tilstrækkelige. Hvis dette ikke er tilfældet, må du dække underskuddet i din økonomi på anden måde.
Da det oftest ikke kan betale sig at dække underskuddet ved stiftelse af gæld, vil det bedste resultat normalt være at spare på udgifterne. Dette kan være surt, men i bund og grund handler økonomi om prioriteringen. Det er de færreste, der kan få alt, hvad de ønsker.
Vedligeholdelse af budgettet.
Budgettet bør gennemgås med mellemrum for nye, udgåede og ændrede beløb. Hvis du har udskrevet budgetskemaet og udfylder det med blyant letter det arbejdet, hvis du bruger en almindelig blyant, da du kan viske ud, når der sker ændringer. Du undgår derved at skulle udfylde et nyt skema.
I det daglige, når du køber ind, bør du have så godt kendskab til de beløb, du har medtaget i budgettet, at du ved, når du påtager dig udgifter, der ikke er medtaget i budgettet. Sker dette, vil det få den konsekvens, at dit overskud vil blive mindre eller dit underskud vil blive større, og resultatet vil blive, at din opsparing bliver mindre eller din gæld bliver større. Er der tale om større vedvarende afvigelser, bør du korrigere budgettet og planlægge, hvorfra pengene skal komme.
Hvis det ikke er dig, der køber ind, bør den, der står for indkøbene, have samme kendskab til budgettet.
Hvis du ikke påtager dig flere udgifter end dem, der er medtaget i budgettet, kan du faktisk nøjes med kun en bankkonto, da du ikke vil få overraskelser. Dermed kan I tilrettelægge jeres økonomi på den mest hensigtsmæssige og økonomiske måde.
Mange prøver at gardere sig mod overraskelser ved at sætte penge til side til specielle udgifter på separate konti, f.eks. en opsparing til tøj, en til rejser og til meget andet. I praksis ser jeg, at der ofte ”lånes” af sådanne konti, hvorfor besværet med flere konti ofte synes spildt.
Flere konti medfører ofte mere bankindestående til lav rente, som i stedet kunne benyttes til nedbringelse af dyrere gæld.
Ekstraordinære udgifter.
Du bør have en oversigt, hvor du noterer fremtidige planlagte og kendte ekstraordinære udgifter, der ikke er medtaget i budgettet. Disse kan være køb af bil, forbedringer på hus og hjem, rejser, større fester og meget mere.
Med kendskab til de ekstraordinære udgifter, vil du kunne tilrettelægge økonomien herefter, hvilket vil spare dig både penge og ulejlighed.