Bankmægling

Med en bankmægling får du også uvildig økonomisk rådgivning.

Ved almindelige rådgivningsopgaver afregnes honoraret efter tidsforbrug til en timepris. Ved bankmægling beregnes honoraret som en del af den gevinst, der opnås ved bankmæglingen.

Opnås der ikke gevinster er bankmæglingen gratis, hvorfor du har alt at vinde ved at vælge en bankmægling.

Bankmægling er tidskrævende, og ikke alle sager egner sig til en bankmægling. Inden vi påbegynder en bankmægling, vurderer vi, om der kan opnås et resultat, der kan dække vores honorar.

Til brug for vurderingen skal vi bruge nogle oplysninger om din økonomi. Ved at klikke her finder du en liste over de bilag og informationer, vi skal bruge til vurderingen.

Vurderingen resulterer i, om vi kan tilbyde en bankmægling. Kan vi ikke det, er vurderingen gratis. Kan vi tilbyde en bankmægling, men du ønsker ikke at tage mod vort tilbud, er vurderingen også gratis.

Ønsker du et møde i forbindelse med vurderingen, beregner vi vort normale honorar for konsultationer og møder. Resulterer vurderingen i en aftale om bankmægling eller anden rådgivning, kan prisen indgå i et samlet tilbud.

I sager med ejendomskøb, får vi gode tilbud fra advokatkontorer på skødeskrivning og berigtigelse af handelen, hvorved kunderne sparer mange penge.

Vi skal oplyse, at vi kun bruger helt almindelige pengeinstitutter, hvor det er muligt at tilmelde sig Internetbank, og hvor du får din personlige rådgiver.

Honoraret for en bankmægling beregnes som en del af de gevinster, vi finder. Finder vi ikke gevinster, skal du ikke betale honorar. Vi bruger udtrykket gevinster, da dette begreb dækker både sparede udgifter og højere afkast. Honoraret indgår i den økonomi, vi tilrettelægger, og du skal derfor ikke afsætte penge til det.

Det første års gevinster efter skat skal tjene vores honorar. Honoraret bliver ikke højere end tidsforbruget, der afregnes til den aktuelle timepris – tillagt moms for eventuelle ydelser, der ikke er omfattet af bankmægling (bankmægling er fritaget for moms). Hvis opgørelsen over tidsforbruget beløber sig til kr. 7.500, og hvis gevinsten efter skat det første år er på kr. 10.000, udgør honoraret kr. 7.500. Er gevinsterne efter skat det første år på kr. 2.000, er honoraret på kr. 2.000.

Gevinsterne, der ligger til grund for honoraret, opstår dels som følge af bedre priser og dels af en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af økonomien. Eventuelle likviditetsgevinster, f.eks. lavere ydelse på lån som følge af forlænget afvikling, indgår ikke i beregningen. Gevinster, der opnås som følge af væsentligt øget risiko, indgår heller ikke i beregningen. Dette kan f.eks. være fastrentelån, der omlægges til variabelt forrentede lån, og det kan være større afkast ved omlægning af investering til værdipapirer med større risiko. Obligationer med udløbstidspunkt, der svarer til planerne for, hvornår pengene skal bruges, indgår dog i beregningen.

Hvis der ud over det skriftlige materiale er ønske om supplerende rådgivning i større omfang, indgår dette ikke i beregningsgrundlaget for honoraet for bankmæglingen, men der vil blive beregnet særskilt honorar efter tidsforbrug. Eksempler herpå er optagelse af realkreditlån og investering, hvor der kan være ønske om en ekstrra uddybing.

Gevinsten beregnes med udgangspunkt i det bedste tilbud og med fuldt udnyttet engagement i forhold til det bestående engagement og priser i det nuværende pengeinstitut. Dertil indgår eventuelt nyt engagement, hvor det som udgangspunkt er den nuværende banks standardpriser, der benyttes i beregningen i forhold til priserne i tilbuddet. Eventuel afvikling af gæld indgår ikke i beregningen.

Lykkes det at opnå tilbud, men du ønsker ikke at modtage det, er vi berettiget til honorar, medmindre du kan dokumentere en øget økonomisk risiko for dig ved at bruge det pågældende pengeinstitut, og en øget risiko ved det foreslåede engagement. Honoraret beregnes også i dette tilfælde ud fra de fundne gevinster som beskrevet ovenfor. Skulle du ønske at afbryde samarbejdet, inden sagen er gennemført, afregnes den tid, vi har forbrugt, med timeprisen for telefoniske konsultationer og møder. Læs mere.

Honoraret forfalder, når engagementsetableringen er godkendt af den nye bank, d.v.s. i forbindelse med at den nye bank kan etablere og overføre dit bankengagement. Forløber der mere end 2 uger, fra vi har forelagt dig resultatet af forhandlingerne med bankerne (Bankmæglerrapporten), til du har valgt tilbud, forfalder det honorar, vi er berettiget til ifølge Bankmæglerrapporten, men betalingen gælder naturligvis for hele sagens gennemførelse, selvom denne måtte finde sted efter eventuel betaling.

Du er altid velkommen til at kontakte Bankmæglerfirmaet E.K. Møller med spørgsmål. Se kontaktoplysninger.

Klik på dette link, og du kan læse om forløbet af en typisk bankmæglersag.

Klik her for at komme tilbage til "Priser".