Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kategori: Pensionsopsparing
Livrente.
Jeg har fået tilbudt livrente af mit pengeinstitut, og det lyder som en god idé. Det er mit indtryk, at Finansskolen.dk er negativt indstillet overfor livrente. Kan I konkretisere kritikken?
Se svar
Fordelen af en livrente er vanskelig at vurdere. Indbetalingerne kan trækkes fra i skatteopgørelsen, og de kan have en gunstig indflydelse på sociale ydelser, fx folkepensionens pensionstillæg. Udbetalingerne bliver til gengæld beskattet, og de kan have en negativ indflydelse på pensionstillægget og andre sociale ydelser.
Derudover kan der mistes penge i tilfælde af død, hvilket mange først bliver klar over, efter de har tegnet livrenten. Dette fremgår naturligvis af papirerne, men kunderne læser dem sjældent, og deres viden stammer fra sælgerne af produkterne, der kan have en interesse i at nedtone de negative ting.
Der er store omkostninger forbundet med livrente, og et pensionsselskab er forpligtet til at investere forsigtigt, hvorfor man som udgangspunkt kun kan forvente et afkast, der svarer til afkastet af en forsigtig investering.
Der er normalt ikke noget økonomisk incitament til at tegne en livrente, hvis udbetalingen ophører eller reduceres ved død. Hvis du vælger livsvarig udbetaling, og du forventer at blive meget gammel, kan du opnå en gevinst. Disse livrenter er normalt dyre, og især hvis man er oppe i alderen, bør man overveje sin levealder meget grundigt.
Du binder dine penge i livrenten, og du har ikke rådighed over dem, hvis dine ønsker skulle ændre sig.
Jeg ser ofte, at personer med større formue tegner en livrente på et mindre beløb og med udbetaling over en bestemt periode på fx 10 år. Efter tegning har de stadig værdipapirer og måske gæld, og livrenten forenkler således ikke deres økonomi. Jeg har vanskeligt ved at se formålet med livrenten, da man binder sine penge, den forenkler ikke økonomien, og gevinsten efter omkostninger er normalt mindre end ved en forsigtig obligationsinvestering. Derudover kan arvingerne miste penge ved død.
En livrente kan være en god mulighed, hvis du vil sikre dig en bestemt udbetaling resten af livet. Du kan forenkle din økonomi og få den tryghed at vide, at du får udbetalt de midler, du ønsker at råde over resten af livet. Til gengæld er den dyr, og dine arvinger mister penge, hvis du dør tidligt. I disse tilfælde, og hvor hensynet til samlever og arvinger ikke spiller nogen rolle, finder jeg, at livrente kan være en god mulighed.
Det kræver god indsigt i din økonomi og dine fremtidsplaner, hvis man skal rådgive dig forsvarlig. Dit ønske om tryghed og økonomien i livrenten skal afdækkes, så du kan træffe den beslutning, der passer dig bedst.
Relaterede emner:
En forsigtig obligationsinvestering kan være et godt alternativ til livrente, Læs herom på:
- Obligationer til lav rente og med kort løbetid.
Hvor sikker er opsparingen i pensionsselskab?
Er der risiko ved ratepension og kapitalpension samt indekspension i Danica, der ikke er investeret i aktier?
Se svar
Omlægning af kapitalpension til livrente.
Jeg er 66 år og har kapitalpension til en værdi af kr. 200.000. Banken anbefaler, at jeg omlægger den til livrente, da jeg betaler bundskat, som er på 38,5% i min kommune. Afgiften på kapitalpensionen er på 40%, og jeg vil spare i skat.
Se svar
Indskud på ratepension.
Jeg er 59 år. Jeg har penge på bankkontoen og påtænker at indskyde på ratepension. Jeg har en indkomst før skat på kr. 300.000 om året.
Når jeg går på pension, har jeg pensionsudbetalinger ud over folkepensionen på ca. kr. 100.000 om året, og min ægtefælle har pensionsudbetalinger på ca. kr. 75.000 om året.
Se svar
Denne opsparing vil give dig et solidt tab.
Du vil kunne trække indskuddet fra i indkomst, der beskattes med bundskat, og udbetalingen vil blive beskattet med bundskat - så er du lige vidt.
Derudover vil udbetalingen fra ratepensionen reducere folkepensions pensionstillæg, så du ud over at skulle betale bundskat også vil miste pensionstillæg på ca. 18,5% efter skat.
Med de gældende regler, giver opsparingen dig tab, hvorfor jeg fraråder den.
Du kan læse mere om emnet på:
www.finansskolen.dk/info/ratepension/ (du skal være logget på Finansskolen.dk for at kunne se informationen)
29.08.2007 (svaret vil ikke blive opdateret med nye oplysninger)
Skal jeg ophæve kapitalpensionen.
Jeg er 62 år og har en kapitalpension til en værdi af kr. 100.000. Jeg har ikke brug for pengene, men overvejer alligevel at ophæve kapitalpensionen, da jeg føler, at pengene ligger bedre i mine lommer end hos pensionsselskabet.
Se svar