Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ)
Kategori: Investering
08.01.2009: Vi har investeret i aktier, og vi kan se, hvordan vores formue svinder. Vi får folkepension og ATP og har derudover nogle mindre årlige pensionsudbetalinger.
Vi har ejendom med større friværdi. Eneste lån er et renteloftslån samt kommunalt lån til betaling af ejendomsskatter.
Vores bankrådgiver råder os til at beholde aktierne for at vente på bedre tider og i stedet optage lån til betaling af vore udgifter.
Se svar
Hvis I tror på, at aktiekurserne igen når nye højder, så er det ikke klogt at sælge dem nu, hvor I sandsynligvis har tabt på aktierne.
I bør sætte jer grundigt ind i investering i komplekse værdipapirer som aktier.
Læs mere herom i informationen:
Aktieinvestering - skal/skal ikke og hvornår skal jeg købe og sælge?
I emneoversigterne:
- Opsparing, investering, betalingskort, internetbank og
- Pensionsopsparing kan I finde mange flere informationer om investering.
Hvis I beslutter jer for at beholde aktierne og i stedet optage lån, kan jeg anbefale, at I optager en kassekredit, hvis lånebehovet ikke er stort. Hvis I vælger at optage et støre realkreditlån, vil I blot få endnu flere midler, der skal investeres. Dette undgår I med en kassekredit.
Flere emner:
- Nedsparing af friværdi
- Enkel fremgangsmåde til nedsparing af friværdi.
- Kassekredit
Svar udlagt: 08.01.2009.
Kan jeg handle værdipapirer uden bankens medvirken?
Findes der værktøjer, vi uvidende amatører kan bruge, hvis vi selv vil handle værdipapirer i stedet for, at banken gør det for os. Det er svært at følge med, når banken anbefaler noget?
Se svar
Du skal have depot og konto i et pengeinstitut. Du kan selv handle værdipapirer, hvis du har PC-bank (Internetbank)
Det er et godt udgangspunkt at være skeptisk over for bankens anbefalinger. Den garanterer ikke noget afkast eller forhindrer tab. Den tjener på alle handler, og den er den sikre vinder.
Læs Finansskolen.dk's artikler om investering og bliv bedre rustet til rådgivning hos banken. Print eventuelt artikler og tag dem med til mødet i pengeinstituttet. Find emner her
www.finansskolen.dk/info/emner-opsparing-investering.
Svar udlagt: 25.06.2008.
Obligationer i stedet for indestående på bankkonto?
Jeg har kr. 100.000 jeg først skal bruge om 3 til 5 år. Resten af mine penge ønsker jeg at beholde på bankkonto - jeg ønsker ikke netbank endnu, men obligationer med kort løbetid, 3 til 5 år, og en rente på minimum 5 til 6% p.a. Hvad skal jeg vælge?
Se svar
Du kan ikke direkte sammenligne renten på en bankkonto med renten (afkastet) på obligationer. Rente beskattes, det gør kursgevinst ikke.
Afkastet af en bankkonto består udelukkende af rente, som er skattepligtig. Afkastet af en obligation består både af en rente som er skattepligtig og af en kursgevinst, som er skattefri (for private). Du kan således få et større afkast på en obligation i forhold til en bankkonto, selvom renten på obligationen er væsentligt lavere.
Du skal derfor vælge en obligation med så lav nominel rente som mulig, d.v.s 2% for at få lavest mulig beskatning. Jeg forudsætter, at du ikke har gæld, og at din indkomst inklusiv renteafkastet af de obligationer, du køber, og efter at AM-bidraget er fratrukket, er under kr. 272.600 (i 2007). Din indkomst bliver derved beskattet med bundskat, som er på op til omkring 39%.
Kurslisten i Dagbladet Børsen fredag den 17.08.2007 viser, at 2% Realkredit Danmark 10D 2011 har en kurs på 92,89, afkastet før skat er på 4,31% og 3,37% efter 45%. Med disse oplysninger kan jeg regne ud, at afkastet er på ca. 3,50% p.a. efter 39% skat.
I dette afkast er der ikke medtaget omkostninger. Der er omkostninger ved købet. Kurtagen er i mange banker på 0,15%, og der er et kurstillæg på 0,10. Dertil kommer opbevaringsomkostninger (depotgebyrer), som beløber sig til omkring kr. 200 til kr. 300 om året.
Afkastet af obligationen kan sammenlignes med renten på bankkontoen. Hvis du kan få en rente på 4,0% p.a. i banken, vil afkastet udgøre 2,44% p.a. efter 39% skat. Du ønsker ikke internetbank på nuværende tidspunkt. Jeg vil alligevel oplyse, at du i internetbanken Northern Rock kan få tilbudt 5,0% p.a. på nuværende tidspunkt helt uden binding af pengene. Rentesatsen på 5,0% p.a. udgør 3,05% p.a. efter 39% skat.
Ovennævnte 2% Realkredit Danmark obligationer udløber pr. 01.01.2011, hvor du får udbetalt obligationernes nominelle beløb. Du kan vælge andre udløbstidspunkter, og du kan få tilsvarende obligationer i de andre realkreditinstitutter.
Læs også:
- Obligationer i stedet for bankindestående.
(denne information bliver hver måned opdateret med aktuelle afkast til sammenligning med rente af bankindestående).
19.08.2007 (svaret vil ikke blive opdateret med nye oplysninger)
Obligationer i stedet for bankindestående.
Jeg har læst, at det er klogt at investere i 2% obligationer, selvom jeg får 3% om året i rente på min bankkonto. Jeg kan ikke forstå, at jeg skal investere i noget, der giver lavere rente?
Se svar
Rente beskattes. Det gør kursgevinst ikke. Hvis du har pengene stående på en bankkonto, får du kun rente, og denne beskattes fuldt ud.
Hvis du køber 2% obligationer, får du 2% om året i rente, men du får også en kursgevinst, som er skattefri.
Kursgevinsten opstår på den måde, at kursen, du betaler for obligationerne, er under 100. Når du får indløst obligationerne, får du kurs 100 for dem. Denne forskel i kurserne kaldes for kursgevinsten, og den er som nævnt skattefri.
Renten af obligationen efter skat og kursgevinsten vil sammenlagt give et højere afkast end renten på bankkontoen efter skat, medmindre banken giver en meget høj rente. Jeg er ikke bekendt med nogen bank, der skulle give så høj rente.
Derfor kan mange, der har penge stående som reserve, de ikke skal bruge, få meget mere ud af pengene ved at investere i 2% obligationer. Selv med en kort løbetid på 1 til 2 år, vil obligationerne normalt give væsentligt højere afkast efter skat, end du vil få på en bankkonto efter skat.
Læs også:
- Obligationer i stedet for bankindestående.
(denne information bliver hver måned opdateret med aktuelle afkast til sammenligning med rente af bankindestående).
22.01.2007 ( svaret vil ikke blive opdateret med nye oplysninger)