Opkonvertere realkreditlån - Skal/skal ikke?
I disse dage modtager mange mennesker med 4% og 5% fastforrentede realkreditlån brev fra penge- eller realkreditinstitut om, at det kan være en fordel at opkonvertere disse lån til fastforrentede obligationslån til højere rente eller til realkreditlån med variabel rente.
Opkonvertering er vanskeligere at håndtere end nedkonvertering, hvor gevinsten høstes umiddelbart efter omlægning i form af en lavere terminsydelse. Opkonvertering er aktuel, når renten stiger, og kurserne på obligationerne, der skal bruges til indfrielse af lånet, falder. Hvis du vil indfri lånet, kan du købe obligationer, der er blevet billigere, da kursen er faldet.
Hvis du ikke råder over pengene til indfrielsen, kan du optage et nyt lån, men det er til højere rente, da renten er steget. Da renten på det nye lån er højere, vil terminsydelsen på dit lån blive dyrere, men restgælden er blevet mindre. I første omgang vil en opkonvertering være en fordyrelse. Regnes den dyrere terminsydelse ud pr. måned, vil beløbet ikke lyde af meget, men regnes den ud over hele det nye låns løbetid, løber den op i mange tusinde kroner.
Det er først, hvis renten falder igen, at en opkonvertering kan give gevinst. Ved rentefald kan du omlægge dit opkonverterede lån til et nyt realkreditlån, men til lavere rente, hvorved terminsydelsen bliver billigere.
Opkonvertering er således spekulativ, hvilket i denne forbindelse vil sige, at beslutningen ikke er så lige til. Du bør tænke dig grundigt om, inden du omlægger et lån til lav rente til et lån til højere rente. Du skal finde det rigtige tidspunkt for opkonverteringen, da en fortsat rentestigning vil gøre en opkonvertering mere fordelagtig, men du skal også overveje mulighederne for fremtidige rentefald.
Da der påløber omkostninger, kan det ikke betale sig at opkonvertere mindre lån og lånet, der skal opkonverteres, skal også have en væsentlig restløbetid.
Penge- og realkreditinstitutter opfordrer i brevene til kunderne og i udtalelser i medierne til, at de søger rådgivning i penge- eller realkreditinstituttet. Den finansielle sektor er i krise og har problemer med indtjeningen. En opkonverteringsbølge er en kærkommen lejlighed til at tjene mange penge. Der er derfor god grund til at være forsigtig med rådgivningen og at overveje konsekvenserne nøje.
Læs mere:
- Realkreditfinansiering - Op- og nedkonvertering.