Danske Bank med nyt tilbud på 4% i rente. Læs her, før du kaster dig over det tilbud. Nyt: 10.06.2007.
Danske Bank er igen ude med et tilbud, der giver omtale i medierne. Fristes du af tilbudet, kan du sandsynligvis få glæde af at læse denne artikel.
I medierne og på Danske Bank.dk kan vi læse om bankens nye slagtilbud på 4% p.a. i rente og om afskaffelse af en række gebyrer. Denne artikel behandler ikke gebyrerne, men tilbudet på 4% p.a. i rente.
På bankens hjemmeside oplyses, at du med en saldo på fra kr. 40.000 til kr. 250.000 på en "Danske Netopsparing", kan få en rente på 4% om året.
Med vanlig evne til at komplicere og gøre priser uigennemskuelige har Danske Bank da også lige medtaget denne forudsætning: "Hvis du bruger af opsparingen, beregner vi ikke rente af saldoen for den pågældende kalendermåned".
Denne begrænsning lyder måske ikke skræmmende, men formålet med og brugen af Danske Netopsparing bør overvejes grundigt, da den høje rente let kan bliver reduceret betydeligt. Hvis du f.eks. overfører kr. 100.000 til Danske Netopsparing, og du i en måned får brug for at hæve kr. 10.000, vil du overhovedet ikke få rente af hele din opsparing i denne måned. Flytter du beløbet på kr. 10.000 tilbage igen, så du har kr. 100.000 stående i 12 måneder, vil du få rente af kr. 100.000 i 11 måneder. Du vil således have fået opsparingen på kr. 100.000 forrentet med ca. 3,67% i hele året. Skulle du få brug for penge 2 gange i årets løb, vil beløbet på kr. 100.000 blive forrentet i 10 måneder, og renten vil udgøre ca. 3,33% p.a.
Hvorfor kaste sig ud i et uoverskueligt projekt, når du, som du kan læse nedenfor, kan få mere ud af dine penge med mindre besvær andre steder?
4% i rente om året er lokkende, men du skal være opmærksom på nogle ting:
For det første er rentens størrelse ikke alt afgørende for størrelsen af dit afkast af en investering. Rente beskattes og kan reducere sociale ydelser. Kursgevinst beskattes ikke og reducerer ikke direkte sociale ydelser. Køber du f.eks. 2% obligationer, vil afkastet af disse efter skat på nuværende tidspunkt være højere end 4% p.a. i rente efter skat.
For det andet, så skal der stå mindst kr. 40.000 på kontoen, før banken tilskriver 4% p.a. i rente. Hvis du har mere end kr. 40.000 stående på en bankkonto, bør du overveje grunden til, at du har så mange penge stående. Pengene kunne måske bruges bedre til nedbringelse af gæld, investering i obligationer, til indskud på pensionsopsparing eller noget helt andet.
Skal pengene bruges til planlagte formål inden for kortere tid, kan bankens tilbud være værd at overveje. Selv hvis pengene skal bruges inden for de næste 1 til 2 år, vil det kunne betale sig i stedet at investere i obligationer, hvis løbetid afpasses med tidspunktet, du skal bruge pengene.
Eksempel på hensigtsmæssig tilrettelæggelse:
Du har et realkreditlån på kr. 500.000 til 5,5% p.a. i rente og bidrag, og du har et bankindestående på kr. 100.000, som du ikke har planer om at skulle bruge foreløbigt. Du overvejer derfor at flytte beløbet til Danske Netopsparing.
Du kunne i stedet bruge beløbet på kr. 100.000 til nedbringelse af realkreditlånet. Da kursen på obligationerne, der skal bruges til indfrielse af realkreditlånet er under 100, kan du indfri en gæld, der er større end kr. 100.000. I dette eksempel forudsætter jeg, at kursen er 100.
Du ville få 4% p.a. i rente i banken, men du sparer 5,5% p.a. på realkreditlånet. Du vil således spare 1,5% p.a. af kr. 100.000 ved at nedbringe realkreditlånet, hvilket er kr. 1.500 om året eller ca. kr. 1.000 efter skat. Om blot 10 år vil du have mere end kr. 10.000 mere i hænderne, hvis du vælger denne løsning frem for at vælge det ypperligste, Danske Bank kan tilbyde.
Hvis du nedbringer dit realkreditlån, vil du miste reserven på kr. 100.000 i bankindestående. Selvom du ikke havde planer om at bruge pengene, kan det give utryghed ikke at have en reserve. Dette behov kan løses med en kassekredit. Renten skal være billig og uden gebyrer. Disse fås ikke i Danske Bank, men ved at følge linket kan du læse om det tilbud, som Bankmæglerfirmaet E.K. Møller kan formidle. Her er renten på kun p.t. 5,2% p.a., hvilket endog er billigere end renten og bidraget på realkreditlånet. Bankrenten er dog variabel og kan derfor blive højere. Dette udelukker dog ikke, at en billig kassekredit som reserve er den optimale løsning for kunden. Jeg kan derfor opfodre pengeinstitutterne til flere initiativer og større konkurrence på dette for dem så lukrative område.
Et eksempel mere:
Du har ingen gæld. Du har kr. 100.000 stående i banken til lav forrentning og overvejer at flytte kr. 60.000 over på Danske Netopsparing.
Danske Bank har ikke tilbud, hvor du kan få det optimale ud af dine penge. Du vil stadig have kr. 40.000 stående til lav forrentning, f.eks. til 0,5% p.a., hvilket bliver til kr. 200 i rente om året. Du vil få 4% af kr. 60.000 på Danske Netopsparing, hvilket beløber sig til kr. 2.400 om året. I alt vil du med denne løsning få kr. 2.600 om året.
SkandiaBanken tilbyder p.t. 3,5% p.a. på en almindelig anfordringskonto (lønkonto) af hele indeståendet. Hvis du flytter alle kr. 100.000 til en sådan konto, vil du få kr. 3.500 i rente om året. I SkandiaBanken møder du ingen gebyrer på de almindelige forretninger, bortset fra et gebyr på VISA/Dankort på kr. 150,00 om året. Til gengæld kan du bruge kortet gratis i alle pengeinstitutters automater i Danmark og i udlandet.
Jeg har sendt denne artikel til Danske Bank og vil på et tidspunkt informere om bankens kommentarer eller mangel på samme.
Har du kommentarer til denne artikel, modtager vi dem gerne. Send dem på en e-mail til post@finansskolen.dk Oplysninger, der kan være til gavn for andre, vil blive offentliggjort i slutningen af denne artikel. Du fremtræder selvfølgelig anonymt.
Ved opdatering vil artiklens overskrift på forsiden af Finansskolen.dk blive markeret med et ”Nyt” samt datoen for seneste opdatering.
Nyt den 10. juni 2007:
Der er nu gået mere end 3 uger, siden jeg sendte artiklen til Danske Bank, og jeg har intet hørt fra banken.
Danske Bank bliver i medierne omtalt som arrogant, og jeg har læst, at banken bruger en halv milliard kroner (af kundernes penge) til at forbedre sit image. Pengene bliver blandt andet brugt til store reklamekampagner, uddeling af stipendier m.m., altså formål, der ligger langt fra det banken burde være bedst til.
At banken stikker hovedet i busken, når talen falder på bankens priser, er forståeligt. Som det fremgår af artiklen, er der bedre priser at hente ved andre løsninger og i andre pengeinstitutter.
I medierne og på Danske Bank.dk kan vi læse om bankens nye slagtilbud på 4% p.a. i rente og om afskaffelse af en række gebyrer. Denne artikel behandler ikke gebyrerne, men tilbudet på 4% p.a. i rente.
På bankens hjemmeside oplyses, at du med en saldo på fra kr. 40.000 til kr. 250.000 på en "Danske Netopsparing", kan få en rente på 4% om året.
Med vanlig evne til at komplicere og gøre priser uigennemskuelige har Danske Bank da også lige medtaget denne forudsætning: "Hvis du bruger af opsparingen, beregner vi ikke rente af saldoen for den pågældende kalendermåned".
Denne begrænsning lyder måske ikke skræmmende, men formålet med og brugen af Danske Netopsparing bør overvejes grundigt, da den høje rente let kan bliver reduceret betydeligt. Hvis du f.eks. overfører kr. 100.000 til Danske Netopsparing, og du i en måned får brug for at hæve kr. 10.000, vil du overhovedet ikke få rente af hele din opsparing i denne måned. Flytter du beløbet på kr. 10.000 tilbage igen, så du har kr. 100.000 stående i 12 måneder, vil du få rente af kr. 100.000 i 11 måneder. Du vil således have fået opsparingen på kr. 100.000 forrentet med ca. 3,67% i hele året. Skulle du få brug for penge 2 gange i årets løb, vil beløbet på kr. 100.000 blive forrentet i 10 måneder, og renten vil udgøre ca. 3,33% p.a.
Hvorfor kaste sig ud i et uoverskueligt projekt, når du, som du kan læse nedenfor, kan få mere ud af dine penge med mindre besvær andre steder?
4% i rente om året er lokkende, men du skal være opmærksom på nogle ting:
For det første er rentens størrelse ikke alt afgørende for størrelsen af dit afkast af en investering. Rente beskattes og kan reducere sociale ydelser. Kursgevinst beskattes ikke og reducerer ikke direkte sociale ydelser. Køber du f.eks. 2% obligationer, vil afkastet af disse efter skat på nuværende tidspunkt være højere end 4% p.a. i rente efter skat.
For det andet, så skal der stå mindst kr. 40.000 på kontoen, før banken tilskriver 4% p.a. i rente. Hvis du har mere end kr. 40.000 stående på en bankkonto, bør du overveje grunden til, at du har så mange penge stående. Pengene kunne måske bruges bedre til nedbringelse af gæld, investering i obligationer, til indskud på pensionsopsparing eller noget helt andet.
Skal pengene bruges til planlagte formål inden for kortere tid, kan bankens tilbud være værd at overveje. Selv hvis pengene skal bruges inden for de næste 1 til 2 år, vil det kunne betale sig i stedet at investere i obligationer, hvis løbetid afpasses med tidspunktet, du skal bruge pengene.
Eksempel på hensigtsmæssig tilrettelæggelse:
Du har et realkreditlån på kr. 500.000 til 5,5% p.a. i rente og bidrag, og du har et bankindestående på kr. 100.000, som du ikke har planer om at skulle bruge foreløbigt. Du overvejer derfor at flytte beløbet til Danske Netopsparing.
Du kunne i stedet bruge beløbet på kr. 100.000 til nedbringelse af realkreditlånet. Da kursen på obligationerne, der skal bruges til indfrielse af realkreditlånet er under 100, kan du indfri en gæld, der er større end kr. 100.000. I dette eksempel forudsætter jeg, at kursen er 100.
Du ville få 4% p.a. i rente i banken, men du sparer 5,5% p.a. på realkreditlånet. Du vil således spare 1,5% p.a. af kr. 100.000 ved at nedbringe realkreditlånet, hvilket er kr. 1.500 om året eller ca. kr. 1.000 efter skat. Om blot 10 år vil du have mere end kr. 10.000 mere i hænderne, hvis du vælger denne løsning frem for at vælge det ypperligste, Danske Bank kan tilbyde.
Hvis du nedbringer dit realkreditlån, vil du miste reserven på kr. 100.000 i bankindestående. Selvom du ikke havde planer om at bruge pengene, kan det give utryghed ikke at have en reserve. Dette behov kan løses med en kassekredit. Renten skal være billig og uden gebyrer. Disse fås ikke i Danske Bank, men ved at følge linket kan du læse om det tilbud, som Bankmæglerfirmaet E.K. Møller kan formidle. Her er renten på kun p.t. 5,2% p.a., hvilket endog er billigere end renten og bidraget på realkreditlånet. Bankrenten er dog variabel og kan derfor blive højere. Dette udelukker dog ikke, at en billig kassekredit som reserve er den optimale løsning for kunden. Jeg kan derfor opfodre pengeinstitutterne til flere initiativer og større konkurrence på dette for dem så lukrative område.
Et eksempel mere:
Du har ingen gæld. Du har kr. 100.000 stående i banken til lav forrentning og overvejer at flytte kr. 60.000 over på Danske Netopsparing.
Danske Bank har ikke tilbud, hvor du kan få det optimale ud af dine penge. Du vil stadig have kr. 40.000 stående til lav forrentning, f.eks. til 0,5% p.a., hvilket bliver til kr. 200 i rente om året. Du vil få 4% af kr. 60.000 på Danske Netopsparing, hvilket beløber sig til kr. 2.400 om året. I alt vil du med denne løsning få kr. 2.600 om året.
SkandiaBanken tilbyder p.t. 3,5% p.a. på en almindelig anfordringskonto (lønkonto) af hele indeståendet. Hvis du flytter alle kr. 100.000 til en sådan konto, vil du få kr. 3.500 i rente om året. I SkandiaBanken møder du ingen gebyrer på de almindelige forretninger, bortset fra et gebyr på VISA/Dankort på kr. 150,00 om året. Til gengæld kan du bruge kortet gratis i alle pengeinstitutters automater i Danmark og i udlandet.
Jeg har sendt denne artikel til Danske Bank og vil på et tidspunkt informere om bankens kommentarer eller mangel på samme.
Har du kommentarer til denne artikel, modtager vi dem gerne. Send dem på en e-mail til post@finansskolen.dk Oplysninger, der kan være til gavn for andre, vil blive offentliggjort i slutningen af denne artikel. Du fremtræder selvfølgelig anonymt.
Ved opdatering vil artiklens overskrift på forsiden af Finansskolen.dk blive markeret med et ”Nyt” samt datoen for seneste opdatering.
Nyt den 10. juni 2007:
Der er nu gået mere end 3 uger, siden jeg sendte artiklen til Danske Bank, og jeg har intet hørt fra banken.
Danske Bank bliver i medierne omtalt som arrogant, og jeg har læst, at banken bruger en halv milliard kroner (af kundernes penge) til at forbedre sit image. Pengene bliver blandt andet brugt til store reklamekampagner, uddeling af stipendier m.m., altså formål, der ligger langt fra det banken burde være bedst til.
At banken stikker hovedet i busken, når talen falder på bankens priser, er forståeligt. Som det fremgår af artiklen, er der bedre priser at hente ved andre løsninger og i andre pengeinstitutter.