Mandag d. 5. Januar '09 kl. 13:52

Tjek om det kan betale sig at indskyde på rate- og/eller kapitalpension i 2009.

Af Bankmægler Erik K. Møller
Når du sparer op på pensionsopsparing, har du udsigt til at få en gevinst, men mange snyder sig selv, da de indskyder for meget, så skattefradraget for indskuddet bliver for lille i forhold til den skat eller afgift og eventuel modregning i sociale ydelser, fx folkepensionen, som udbetalingen medfører. Kort sagt skal du sikre dig, at skattefradraget af indskuddet er højere end skat eller afgift og modregning i sociale ydelser, som udbetalingen medfører.

Selv når indskuddet kan fratrækkes i indkomst til beskatning med topskat, er gevinsten i de fleste tilfælde beskeden, og derfor er det vigtigt, at du sikrer dig, at dine indskud fratrækkes i indkomst til den forudsatte beskatning.

Du kan tjekke, om du kan forvente gevinst eller tab af dine pensionsindskud ved af følge nedenstående links.

Udregn om det kan betale sig at indskyde på kapitalpension i 2009.
Udregn om det kan betale sig at indskyde på ratepension i 2009.