Læs lige her, inden du overlader din friværdi og penge til banken.
Jeg er dagligt i kontakt med pengeinstitutkunder, der er i tvivl om en økonomisk disposition. Ofte drejer det sig om optagelse af lån i huset, og banken foreslår, at beløbet indskydes på ratepension eller livrente. Mange henvendelser drejer sig om investeringer af pensionsmidler og frie midler.
Ofte er der tale om personer, der overhovedet ikke ønsker at påtage sig nogen risiko, og som ikke er interesserede i økonomi. Alligevel er de blevet rådet til at optage lån i friværdien i deres ejendom for at indskyde på ratepension eller livrente.
Resultatet af sådanne dispositioner er større risiko og en mere kompliceret økonomi. Dispositionerne vil øge kravet til at følge økonomien, så der kan foretages ændringer i tide. Mange overlader dette til banken, og dette kræver tillid.
Eksempel:
Du optager et lån i friværdien i din bolig. For at en eventuel gevinst kan blive så stor som mulig, optages ofte rentetilpasningslån. Disse lån har den risiko, at renteudgiften kan stige.
Pengene bruges til indskud på en ratepension. Opsparingen skal investeres, og bankerne er dygtige til at sprede investeringerne. Jeg ser ofte investeringer spredt i investeringsbeviser over danske aktier, globale aktier, japanske aktier, virksomhedsobligationer, internationale obligationer, danske obligationer og meget mere. Jo større spredning, jo større indtjening til pengeinstituttet.
Da det er umuligt at følge disse investeringer, overlades dette arbejde til banken. Det er en tillidssag, når man overlader sine penge til andre, og især når man ikke har indsigt i det, banken investerer pengene i. Derfor bliver mange utrygge.
Der er god grund til at være utryg. Inden du tjener på disse dispositioner, skal rente og omkostninger på lånet, du optog til investeringen, betales. Først herefter er der overskud til dig. Et overskud (din gevinst) nås oftest ved optagelse af lån med risiko, og pengene investeres i værdipapirer med risiko. Når vi taler om risiko, er der både en mulighed for gevinst, men der er så sandelig også en mulighed for tab.
Er det umagen værd, kan man spørge. Trist nok møder jeg aldrig nogen, der kan fortælle mig, hvad de har tjent på disse dispositioner. Det undrer mig, at mennesker gider påtage sig alt det besvær uden at kende belønningen. Få banken til at præsentere flere eksempler, der viser gevinsten - ikke i procenter, men i kroner og ører. Du vil blive forbavset over, hvor lille gevinsten er i kroner og ører i forhold til den risiko og det bøvl, du påtager dig.
Mange, der kontakter mig, har investeringer i frie midler. Når du investerer dine frie midler i værdipapirer, så kan du næsten ikke komme uden om bankernes investeringsbeviser. Mange er ikke klar over, at der skal udfærdiges skatteregnskab, når de sælger investeringsbeviserne igen. De er ikke klar over, at de skal gemme købsnotaerne ud over 5 år, og de har stor besvær med at skaffe oplysninger om købskurser.
Når kunderne spørger deres bank om købskurserne, kan nogle finde dem i deres edb-system, men andre kan ikke. Jeg kender flere eksempler på, at kunderne bliver mødt med krav om gebyrbetaling af ukendst størrelse, hvis banken skal finde oplysningerne.
Spørger du pengeinstituttet om hjælp med skatteregnskabet, er svaret en henvisning til en revisor. Du skal derfor påregne omkostninger til en revisor, selvom det manglende overblik skyldes bankens rådgivning og salg af en række værdipapirer, hvor banken har en stor interesse i, at spredning og omsætning er størst mulig.
Jeg undrer mig tit over, hvor mange kræfter der lægges i at besøge forretninger, få besøg af konsulenter, i indhentning af tilbud og meget andet, når der skal købes bil eller investeres i nyt køkken,.
Når der er tale om optagelse af lån i millionklassen og lige så store investeringer i værdipapirer, så er det tilstrækkeligt med nogle flotte grafiske fremstillinger med lige så flotte beskrivelser og et par beroligende ord fra en investeringsrådgiver. Så er beslutningen truffet, men tvivlen kommer senere.
Men da er det for sent. Du er hoppet på karrusellen, og det koster penge at springe af. Tænk dig derfor om mere end to gange, inden du springer på.
Gør dig selv den tjeneste at printe denne artikel og tag den med, hvis du skal til møde i banken om optagelse af lån i friværdien i din bolig, og du bliver præsenteret for pensionsopsparing og investering. Så ved din bankrådgiver, at du kender fiduserne, og så har du større chance for at få en mere seriøs rådgivning.
Ofte er der tale om personer, der overhovedet ikke ønsker at påtage sig nogen risiko, og som ikke er interesserede i økonomi. Alligevel er de blevet rådet til at optage lån i friværdien i deres ejendom for at indskyde på ratepension eller livrente.
Resultatet af sådanne dispositioner er større risiko og en mere kompliceret økonomi. Dispositionerne vil øge kravet til at følge økonomien, så der kan foretages ændringer i tide. Mange overlader dette til banken, og dette kræver tillid.
Eksempel:
Du optager et lån i friværdien i din bolig. For at en eventuel gevinst kan blive så stor som mulig, optages ofte rentetilpasningslån. Disse lån har den risiko, at renteudgiften kan stige.
Pengene bruges til indskud på en ratepension. Opsparingen skal investeres, og bankerne er dygtige til at sprede investeringerne. Jeg ser ofte investeringer spredt i investeringsbeviser over danske aktier, globale aktier, japanske aktier, virksomhedsobligationer, internationale obligationer, danske obligationer og meget mere. Jo større spredning, jo større indtjening til pengeinstituttet.
Da det er umuligt at følge disse investeringer, overlades dette arbejde til banken. Det er en tillidssag, når man overlader sine penge til andre, og især når man ikke har indsigt i det, banken investerer pengene i. Derfor bliver mange utrygge.
Der er god grund til at være utryg. Inden du tjener på disse dispositioner, skal rente og omkostninger på lånet, du optog til investeringen, betales. Først herefter er der overskud til dig. Et overskud (din gevinst) nås oftest ved optagelse af lån med risiko, og pengene investeres i værdipapirer med risiko. Når vi taler om risiko, er der både en mulighed for gevinst, men der er så sandelig også en mulighed for tab.
Er det umagen værd, kan man spørge. Trist nok møder jeg aldrig nogen, der kan fortælle mig, hvad de har tjent på disse dispositioner. Det undrer mig, at mennesker gider påtage sig alt det besvær uden at kende belønningen. Få banken til at præsentere flere eksempler, der viser gevinsten - ikke i procenter, men i kroner og ører. Du vil blive forbavset over, hvor lille gevinsten er i kroner og ører i forhold til den risiko og det bøvl, du påtager dig.
Mange, der kontakter mig, har investeringer i frie midler. Når du investerer dine frie midler i værdipapirer, så kan du næsten ikke komme uden om bankernes investeringsbeviser. Mange er ikke klar over, at der skal udfærdiges skatteregnskab, når de sælger investeringsbeviserne igen. De er ikke klar over, at de skal gemme købsnotaerne ud over 5 år, og de har stor besvær med at skaffe oplysninger om købskurser.
Når kunderne spørger deres bank om købskurserne, kan nogle finde dem i deres edb-system, men andre kan ikke. Jeg kender flere eksempler på, at kunderne bliver mødt med krav om gebyrbetaling af ukendst størrelse, hvis banken skal finde oplysningerne.
Spørger du pengeinstituttet om hjælp med skatteregnskabet, er svaret en henvisning til en revisor. Du skal derfor påregne omkostninger til en revisor, selvom det manglende overblik skyldes bankens rådgivning og salg af en række værdipapirer, hvor banken har en stor interesse i, at spredning og omsætning er størst mulig.
Jeg undrer mig tit over, hvor mange kræfter der lægges i at besøge forretninger, få besøg af konsulenter, i indhentning af tilbud og meget andet, når der skal købes bil eller investeres i nyt køkken,.
Når der er tale om optagelse af lån i millionklassen og lige så store investeringer i værdipapirer, så er det tilstrækkeligt med nogle flotte grafiske fremstillinger med lige så flotte beskrivelser og et par beroligende ord fra en investeringsrådgiver. Så er beslutningen truffet, men tvivlen kommer senere.
Men da er det for sent. Du er hoppet på karrusellen, og det koster penge at springe af. Tænk dig derfor om mere end to gange, inden du springer på.
Gør dig selv den tjeneste at printe denne artikel og tag den med, hvis du skal til møde i banken om optagelse af lån i friværdien i din bolig, og du bliver præsenteret for pensionsopsparing og investering. Så ved din bankrådgiver, at du kender fiduserne, og så har du større chance for at få en mere seriøs rådgivning.