EU dom over det danske pensionssystem er en god anledning til forenkling.
Skatteministeren er ked af, at det unikke danske pensionssystem skal ændres som følge af dommen fra EF-Domstolen. Mit håb er, at politikerne nu bruger lejligheden til at ændre og forenkle et håbløst bureaukratisk og uigennemskueligt system, som politikere og selv professionelle ikke kan gennemskue.
To kloge herrer, Cato Baldvinsson og Calus Jørgensen, løber også sur i sammenhængen. De skriver f.eks. på side 349 i deres bog "Investering og Formuepleje" fra 2003, at "Almindelig opsparing er ikke fradragsberettiget. Det beløb, der forrentes, vil derfor være væsentligt mindre ..." (underforstået: "end det beløb, du ville have stående på en pensionsordning").
Den opfattelse, at man får større afkast i en pensionsordning, fordi man har flere midler i pensionsordningen på grund af skattefradraget, end man ville have haft i frie midler, er blot en af mange misforståede myter om pensionsopsparingens fordele.
Kort fortalt opnår du gevinst ved pensionsopsparing, hvis beskatningen af udbetalingen og reduktionen af sociale ydelser er mindre end skattefradraget af indbetalingen og en eventuel positiv indflydelse på sociale ydelser. Derudover opnås en gevinst på grund af den lavere beskatning af afkastet i pensionsordningen.
Systemet er faktisk - sandsynligvis utilsigtet - ret smart. For kapitalpensionen er fordelen for de fleste, at indskuddet kan fratrækkes i indkomst til beskatning med mellemskat, d.v.s. med ca. 44%. Udbetalingen fratrækkes en afgift på 40%. Gevinsten er således 4% af indskuddet + afkastet af denne gevinst i opsparingsperioden. Derudover er der gevinsten fra den lempeligere beskatning af afkastet. Under disse forudsætninger, bliver der således tale om en beskeden gevinst.
For ratepension og livrente gælder, at indskuddet kan fratrækkes i indkomst til beskatning med topskat. Alene det, at en vare kan sælges med ca. 60% rabat, burde vække forbrugerbevidste danskeres mistanke.
Det er udbetalingen, der bestemmer gevinsten. Om du så kunne trække hele indskuddet fra i skatteopgørelsen, ville du ikke tjene en krone, hvis du skulle betale hele udbetalingen i skat og mistede social ydelser.
Det er forskellen mellem skattefradraget af indbetalingen (+ eventuelle sociale ydelser foranlediget af denne) og beskatningen og mistede sociale ydelser af udbetalingen, der bestemmer, om du har overskud eller underskud ved opsparingen.
Udbetalingen af en pensionsopsparing med løbende udbetalinger (ratepension og livrente) beskattes som personlig indkomst. Den laveste beskatning er bundskat på omkring 38%. Hvis din indkomst under udbetalingen af pensionen er lav, mister du kun skatten. Hvis indskuddet blev fratrukket i indkomst til beskatning med topskat, vil du have opnået en rigtig god gevinst. Her er der tale om social retfærdighed, da pensionister med lave indkomster, opnår en stor gevinst ved pensionsopsparingen.
Systemet er dog så viseligt, at du ikke skal tjene meget ud over folkepensionen, før folkepensionens pensionstillæg reduceres. Sker dette, reducerer pensionsudbetalingen pensionstillægget med 18,6% efter 38% skat. Du mister således i alt 56,6% i skat og pensionstillæg. Hvis du havde indskudt med fradrag i topskatten til 59%, ville din gevinst være på 2,4% af indskuddet (59 minus 56,6) + afkastet af gevinsten i opsparingsperioden. Derudover er der gevinsten fra den lempeligere beskatning af afkastet.
Når hele pensionstillægget er mistet, er din indkomst så høj, at du alligevel som minimum betaler mellemskat og sandsynligvis topskat. Sker dette, og hvis du har fratrukket indskuddet i indkomst til beskatning med topskat, så er der alt andet lige tale om hverken gevinst eller tab.
Systemet er således rigtig godt skruet sammen. Gevinsten er stor for pensionister med lave pensionsudbetalinger, mens gevinsten for andre er yderst beskedent. Derudover er der mulighed for tab.
Det siger sig selv, at pensionister, der i dag får deres pensioner udbetalt, ikke kan huske, hvor stort skattefradraget var for måske 50 år siden, og de finder aldrig ud af, om de har opnået en gevinst ved at spare op på pensionsopsparingen. Der er således tale om et forbrugerfjendsk system, og alene denne grund burde foranledige det ændret.
Hvorfor ikke benytte lejligheden til at ændre dette cirkus. Jeg har tidligere foreslået, at der ikke gives fradrag for pensionsindskud, mod at udbetalingen ikke beskattes eller reducerer sociale ydelser. Den økonomiske fordel ved opsparingen skulle herefter udelukkende være, at pensionsafkastet ikke beskattes eller beskattes lempeligere.
Dette ville reducere bureaukrati og gøre det langt enklere og mere overskueligt for forbrugerne. Gennemsigtigheden vil helt sikkert øge konkurrencen.
Jeg kan slutte med en oplevelse, jeg havde så sent som i går, hvor jeg besøgte en kvinde, der havde indskudt kr. 120.000 på en ratepension i 1999. Indskuddet skal fradrages på selvangivelsen over flere år, for at hun kunne få skattefradraget. Hun havde i 1999 kontaktet kommunen, og de havde hjulpet hende, så hun fik det rigtige skattefradrag i 1999.
I 2000 havde hun ikke vist, eller hun havde glemt at fratrække indskuddet på selvangivelsen og det samme skete i de følgende år. Nu skal hun påbegynde udbetaling, og den beskattes med mellemskat. Derudover reducerer udbetalingen pensionstillægget, så hun mister i alt ca. 61,15% af udbetalingen.
Er det rimeligt, at almindelige borgere skal miste penge på grund af disse indviklede regler? Hvorfor ikke benytte lejligheden til forenkling. De sparede ressourcer kan gøre gavn mange andre steder i tider, hvor vi mangler arbejdskraft.
Når jeg forhåbentligt får tid, vil jeg indsætte links til nogle eksempler.
To kloge herrer, Cato Baldvinsson og Calus Jørgensen, løber også sur i sammenhængen. De skriver f.eks. på side 349 i deres bog "Investering og Formuepleje" fra 2003, at "Almindelig opsparing er ikke fradragsberettiget. Det beløb, der forrentes, vil derfor være væsentligt mindre ..." (underforstået: "end det beløb, du ville have stående på en pensionsordning").
Den opfattelse, at man får større afkast i en pensionsordning, fordi man har flere midler i pensionsordningen på grund af skattefradraget, end man ville have haft i frie midler, er blot en af mange misforståede myter om pensionsopsparingens fordele.
Kort fortalt opnår du gevinst ved pensionsopsparing, hvis beskatningen af udbetalingen og reduktionen af sociale ydelser er mindre end skattefradraget af indbetalingen og en eventuel positiv indflydelse på sociale ydelser. Derudover opnås en gevinst på grund af den lavere beskatning af afkastet i pensionsordningen.
Systemet er faktisk - sandsynligvis utilsigtet - ret smart. For kapitalpensionen er fordelen for de fleste, at indskuddet kan fratrækkes i indkomst til beskatning med mellemskat, d.v.s. med ca. 44%. Udbetalingen fratrækkes en afgift på 40%. Gevinsten er således 4% af indskuddet + afkastet af denne gevinst i opsparingsperioden. Derudover er der gevinsten fra den lempeligere beskatning af afkastet. Under disse forudsætninger, bliver der således tale om en beskeden gevinst.
For ratepension og livrente gælder, at indskuddet kan fratrækkes i indkomst til beskatning med topskat. Alene det, at en vare kan sælges med ca. 60% rabat, burde vække forbrugerbevidste danskeres mistanke.
Det er udbetalingen, der bestemmer gevinsten. Om du så kunne trække hele indskuddet fra i skatteopgørelsen, ville du ikke tjene en krone, hvis du skulle betale hele udbetalingen i skat og mistede social ydelser.
Det er forskellen mellem skattefradraget af indbetalingen (+ eventuelle sociale ydelser foranlediget af denne) og beskatningen og mistede sociale ydelser af udbetalingen, der bestemmer, om du har overskud eller underskud ved opsparingen.
Udbetalingen af en pensionsopsparing med løbende udbetalinger (ratepension og livrente) beskattes som personlig indkomst. Den laveste beskatning er bundskat på omkring 38%. Hvis din indkomst under udbetalingen af pensionen er lav, mister du kun skatten. Hvis indskuddet blev fratrukket i indkomst til beskatning med topskat, vil du have opnået en rigtig god gevinst. Her er der tale om social retfærdighed, da pensionister med lave indkomster, opnår en stor gevinst ved pensionsopsparingen.
Systemet er dog så viseligt, at du ikke skal tjene meget ud over folkepensionen, før folkepensionens pensionstillæg reduceres. Sker dette, reducerer pensionsudbetalingen pensionstillægget med 18,6% efter 38% skat. Du mister således i alt 56,6% i skat og pensionstillæg. Hvis du havde indskudt med fradrag i topskatten til 59%, ville din gevinst være på 2,4% af indskuddet (59 minus 56,6) + afkastet af gevinsten i opsparingsperioden. Derudover er der gevinsten fra den lempeligere beskatning af afkastet.
Når hele pensionstillægget er mistet, er din indkomst så høj, at du alligevel som minimum betaler mellemskat og sandsynligvis topskat. Sker dette, og hvis du har fratrukket indskuddet i indkomst til beskatning med topskat, så er der alt andet lige tale om hverken gevinst eller tab.
Systemet er således rigtig godt skruet sammen. Gevinsten er stor for pensionister med lave pensionsudbetalinger, mens gevinsten for andre er yderst beskedent. Derudover er der mulighed for tab.
Det siger sig selv, at pensionister, der i dag får deres pensioner udbetalt, ikke kan huske, hvor stort skattefradraget var for måske 50 år siden, og de finder aldrig ud af, om de har opnået en gevinst ved at spare op på pensionsopsparingen. Der er således tale om et forbrugerfjendsk system, og alene denne grund burde foranledige det ændret.
Hvorfor ikke benytte lejligheden til at ændre dette cirkus. Jeg har tidligere foreslået, at der ikke gives fradrag for pensionsindskud, mod at udbetalingen ikke beskattes eller reducerer sociale ydelser. Den økonomiske fordel ved opsparingen skulle herefter udelukkende være, at pensionsafkastet ikke beskattes eller beskattes lempeligere.
Dette ville reducere bureaukrati og gøre det langt enklere og mere overskueligt for forbrugerne. Gennemsigtigheden vil helt sikkert øge konkurrencen.
Jeg kan slutte med en oplevelse, jeg havde så sent som i går, hvor jeg besøgte en kvinde, der havde indskudt kr. 120.000 på en ratepension i 1999. Indskuddet skal fradrages på selvangivelsen over flere år, for at hun kunne få skattefradraget. Hun havde i 1999 kontaktet kommunen, og de havde hjulpet hende, så hun fik det rigtige skattefradrag i 1999.
I 2000 havde hun ikke vist, eller hun havde glemt at fratrække indskuddet på selvangivelsen og det samme skete i de følgende år. Nu skal hun påbegynde udbetaling, og den beskattes med mellemskat. Derudover reducerer udbetalingen pensionstillægget, så hun mister i alt ca. 61,15% af udbetalingen.
Er det rimeligt, at almindelige borgere skal miste penge på grund af disse indviklede regler? Hvorfor ikke benytte lejligheden til forenkling. De sparede ressourcer kan gøre gavn mange andre steder i tider, hvor vi mangler arbejdskraft.
Når jeg forhåbentligt får tid, vil jeg indsætte links til nogle eksempler.