Kan det betale sig at indskyde på pensionsopsparing i 2009?
Månederne op til nytårsskiftet er traditionelt tiden med massive reklame- og salgsfremstød fra banker og pensionsselskaber, hvor der fokuseres på de få penge, der som følge af skattefradraget skal bruges på et større pensionsindskud. Fx kan kr. 40.000 blive til kr. 100.000 på en ratepension!
Trods store skattefradrag sker der det, at staten tager en andel tilbage enten ved udbetalingen eller i form af konsekvenser på andre ydelser. I mange tilfælde indebærer dette, at opsparingen kan give en beskeden gevinst, og i få tilfælde kan den give en pæn gevinst, men risikoen for tab er også stor.
Det er derfor uklogt at indskyde, blot fordi en sympatisk sælger siger det, eller fordi familie, kolleger, naboer og alle andre gør det, da der er stor risiko for tab. Desværre er reglerne ikke lette at gennemskue, hvilket er et yderligere argument for at se sig grundigt for.
Som hovedregel kan du i 2009 tjene omkring 4% af indskuddet på kapitalpension, hvis indskuddet kan fratrækkes i indkomst, der beskattes med mellemskat.
Hvis indskuddet på kapitalpension fratrækkes i indkomst, der beskattes med bundskat, vil du tabe. Husk at medtage en eventuel ægtefælles uudnyttede bundfradrag i beregningen over, hvor meget det kan betale sig at indskyde.
For indskud på ratepensionen er hovedreglen, at indskud med fradrag i indkomst, der beskattes med topskat, kan give en gevinst på omkring 3 til 4 % af indskuddet, hvis udbetalingen reducerer folkepensionens pensionstillæg, hvilket vil være tilfældet for mange. Hvis dine pensionsudbetalinger forventes at blive så små, at du vil få maksimalt pensionstillæg, vil du kunne opnå en pæn gevinst på omkring 22 % af indskuddet, forudsat at indskuddet er fratrukket i indkomst til beskatning med topskat på cirka 59 %.
Hvis du ikke kan fratrække indskuddet i indkomst, der beskattes med topskat, vil opsparingen på ratepension i de fleste tilfælde give tab, eller du vil i heldigste fald hverken tjene eller tabe.
Jeg advarer dig mod blindt at stole på reklamerne og sælgernes løfter om gevinster på mange tusinde kroner. Du bør helst selv udfærdige en konkret udregning over, om det i dit tilfælde kan betale sig at indskyde på pensionsopsparing. Hvis du bliver rådgivet af sælgeren, bør du forlange skriftlig rådgivning, og du bør skriftligt betinge dig, at udregningen medtager alle kendte faktorer, der har indflydelse på resultatet af opsparingen. Mange opdager senere, at de er blevet snydt, men de kan intet dokumentere. Dette kan sælgeren til gengæld, da denne har dækket sig ind med din underskrift på en omfangsrig kontrakt.
I mange tilfælde vil nedbringelse af gæld være et bedre valg end at indskyde på pensionsopsparing.
Læs også:
- Udregn om det kan betale sig for dig at indskyde på kapitalpension i 2009.
- Udregn om det kan betale sig for dig at indskyde på ratepension i 2009.