Advarsel til vore kunder: Forstædernes Bank i Hørsholm overholder ikke indgåede aftaler.
Denne artikel handler om aftalebrud og ekstrem dårlig service i Forstædernes Bank i Hørsholm. Den er primært tænkt som advarsel for dem, der kontaktede mig i perioden fra maj 2001 til januar 2003, og som jeg foreslog, at de kunne undersøge mulighederne i Forstædernes Bank i Hørsholm. Da lignende hændelser kan finde sted i andre pengeinstitutter, kan alle have nytte af at læse artiklen.
Kunder, for hvem jeg har formidlet engagement i banken, er blevet kontaktet direkte.
I nedenstående artikel vil du kunne læse om brud på indgåede aftaler og dårlig service i Forstædernes Bank i Hørsholm. Da der er tale om gentagne tilfælde, kan de ikke forklares med enkeltstående uheldige hændelser.
Pengeinstitutterne laver mange fejl, og jeg er ofte involveret i afklaring og udredning af fejlene. Oftest er der tale om enkeltstående fejl, som pengeinstituttet retter og beklager. Min erfaring er, at mange fejl netop er en følge af de kritiserede uigennemskuelige priser, som medarbejderne har vanskeligt ved at finde rundt i. Jeg kan generelt opfordre pengeinstitutterne til forenkling, og til at lære personalet at være omhyggelige og ydmyge over for deres kunders penge.
Jeg har således ingen lyst til at hænge nogen bank ud for hændelige og enkeltstående fejl, som pengeinstituttet retter og beklager. Med de oplevelser, du kan læse i artiklen, er min grænse dog overskredet, og jeg føler en forpligtelse til at advare intetanende kunder.
Jeg har valgt at beskrive hændelsesforløbet forholdsvis detaljeret. Hensigten med dette er at fortælle, at det kan koste dig penge at have blind tillid til, at banken overholder de aftaler, du indgår med den. Den detaljerede beskrivelse fortæller dig også hvor meget tid, du spilder, når banken ikke besvarer dine henvendelser, og du gang på gang må rykke.
Beskrivelsen bør fortælle banken, at den gør klogt i at fokusere på etik og god service, da andet fører til dårlig omtale. På det stade, banken befinder sig nu, fortjener den ingen kunder.
Hvis du har indekskontrakter i Forstædernes Bank kan du i slutningen af artiklen læse, at banken ikke har hævet renten ved de seneste renteforhøjelser, hvorfor du kan få bedre rente i andre pengeinstitutter.
Artikel om brud på aftaler og dårlig service i Forstædernes Bank i Hørsholm.
Denne beretning handler i al sin gru om den magtesløshed, kunderne kan opleve, når et pengeinstitut ikke er seriøst og optræder uansvarligt.
I foråret 2001 blev jeg kunde i Forstædernes Bank i Hørsholm. Det skete på den måde, at jeg havde udfærdiget et udbudsmateriale på mine bankforretninger, og jeg bad banken give mig et skriftligt tilbud.
Det var ikke det bedste tilbud, jeg modtog fra Forstædernes Bank, men det var acceptabelt og betydeligt bedre end bankens officielle priser. Da banken er beliggende i nærheden af min bopæl, og jeg havde et godt indtryk af banken, valgte jeg tilbudet fra Forstædernes Bank.
I udbudsmaterialet havde jeg betinget, at rentesatserne alene blev reguleret ved generelle renteændringer i danske pengeinstitutter, og at den rentefavør, jeg var indrømmet ved afgivelse af tilbudet, over tid blev bevaret intakt.
Jeg fik tilbudt VISA/Dankort uden at skulle betale den årlige kortafgift.
Banken ønskede genforhandling hvert 5. år, men tilbød dette uden gebyr. Ved at klikke på linket, kan du læse mere om genforhandling og om et ganske urimeligt gebyr, som bankerne opkræver i større og større omfang.
Trods det, at vi stillede god sikkerhed i vores hus, modtog vi allerede i august 2001 et brev fra banken, hvor vi blev bedt om at indlevere vore årsopgørelser for 2000. Blot 3 måneder efter kundeforholdets begyndelse, begrundede banken ønsket med, ”at banken ved lån/kreditter over en vis størrelse én gang om året skal have ajourført de økonomiske oplysninger”.
I august 2002 bad jeg banken om at omlægge vores engagement og tilbød sikkerhed i form af børsnoterede obligationer for hele engagement + 10% overdækning. Samtidig meddelte jeg banken skriftligt, at det ikke må være et krav fra bankens side, at den skal have økonomisk indsigt så længe engagementet er fuldt sikret i form af børsnoterede obligationer. Denne aftale blev siden ændret mundtligt til også at omfatte børsnoterede aktier. Aftalen blev siden mundtligt bekræftet af den daværende rådgiver, den daværende privatkundechef og af afdelingschefen.
Da engagementet er oversikret, og bankens risiko for at lide tab er usandsynligt, kan jeg ikke se formålet med, at banken skal involveres i mine indkomstforhold. Det svarer til, at kreditforeningerne forlangte at se årsopgørelser hvert år. Banken har da heller ikke kunnet give anden begrundelse for kravet, end ”at det forlanges af revisionen”, og i et ønske om at kunne rådgive mig bedre.
Fra 2001 faldt renten betydeligt. I august 2003 tjekkede jeg rentesatserne på kassekreditterne. Nationalbankens indskudsbevisrente var faldet med 3,15%, siden bankens tilbud blev afgivet. Skulle banken have levet op til sit tilbud, skulle rentesatsen af gælden på mit engagement være nedsat med 3,15%. Jeg måtte konstatere, at banken kun havde nedsat rentesatsen af gælden med 1,25%, men rentesatsen af indeståendet var nedsat med hele 2,75% til kun at udgøre 0,25% p.a.
Da jeg i mit udbudsmateriale havde betinget mig, at den favør, banken havde tilbudt mig ved engagementets etablering, over tid ville blive bevaret intakt, kunne jeg konstatere, at banken ikke havde overholdt denne aftale.
Jeg kontaktede derfor banken, der nedsatte rentesatsen på gælden og lovede, at renten fremover ville følge Nationalbankens diskonto. For mig var denne aftale særdeles tilfredsstillende. Samtidig fik jeg oplyst, at kunder for hvem, jeg havde formidlet engagement i banken, ville få tilsvarende vilkår.
I januar 2003 ophørte jeg med at indhente tilbud i Forstædernes Bank. Den direkte årsag var bankens aggressive salg af komplicerede investeringsprodukter. Salgsmetoder og rådgivning er senere blevet kraftigt kritiseret i medierne.
I slutningen af 2005 ønskede jeg at omlægge et lån i Totalkredit. Jeg ønskede samtidig at få udbetalt et beløb, der skulle bruges til køb af aktier. Jeg tilbød aktierne som sikkerhed for det bestående engagement, så banken herefter havde mere end 200% sikkerhed for engagementet. Realkreditlånet ville få panteret inden for 60% af den handelsværdi, som realkreditinstituttet havde vurderet ejendommen til.
Et helt grotesk forløb begyndte nu, og som jeg i det efterfølgende vil beskrive ret grundigt, da det fortæller, hvor lidt man kan gøre som forbruger, når man står over for et pengeinstitut, der ikke kender sin forpligtelse og ansvar. Da jeg skulle købe aktierne inden udgangen af 2005, havde jeg behov for et mindre overtræk, til realkreditlånet blev udbetalt i løbet af januar måned.
Den 26.12.2005 sendte jeg en e-mail til rådgiveren i banken. Selvom jeg havde bedt hende bekræfte modtagelsen af min e-mail, modtog jeg først svar (trods rykker) efter lukketid den 30.12, som var sidste bankdag før nytår. Meddelelsen lød, at hun skulle på ferie, og sagen var overdraget til en kollega, der om nødvendigt kunne kontaktes.
Da banken havde lukket, kunne jeg ikke kontakte hende pr. telefon, men sendte en e-mail få minutter efter kl. 16.00, hvorefter jeg modtog et autosvar, at hun var på ferie og jeg kunne kontakte kollegaen. Dette gjorde jeg med en e-mail straks efter, men modtog ikke svar.
Den 02.01.2006 sendte jeg igen en e-mail til kollegaen uden at modtage svar. Samme dag indtalte jeg en besked på afdelingschefens telefonsvarer og bad ham kontakte mig. Samtidig sendte jeg en e-mail til ham, vedhæftet alle de e-mails, jeg havde sendt til hans medarbejdere.
Først den 06.01 efter endnu en e-mail og besked på telefonsvareren modtog jeg en e-mail fra afdelingschefen med oplysning om, at det bevilgede overtræk var indkodet. Jeg kunne efterfølgende i Internetbanken konstatere, at dette ikke var rigtigt, og først efter endnu en e-mail lykkedes det banken at gennemføre denne forholdsvis simple opgave.
Hvordan gik det så med realkreditlånet? Vores hus blev vurderet den 10.01.2006. Den 13.01 sendte jeg en e-mail til rådgiveren med en beskrivelse af det lån, vi ønskede. Samme dag sendte jeg en e-mail til afdelingschefen og beskrev hændelsesforløbet med nogle gode råd om, hvordan banken fremover kunne tackle lignende situationer. Denne e-mail blev besvaret den 17.01 med den meddelelse, at ”da jeg havde haft så mange dårlige oplevelser med banken, så havde han stor forståelse for, at jeg fandt en ny leverandør af bankydelser til mig og min familie" Han sluttede med at takke for de gode sider af samarbejdet, vi havde haft i mange år.
At foreslå en kunde, som blot anmoder banken om at gennemføre nogle bankforretninger, der giver banken god indtjening, at finde et andet pengeinstitut, kan kun gøres af en virksomhed, der tjener penge nok, og jeg opfatter fremgangsmåden som udtryk for ekstrem arrogance.
Tænk blot. Der er tale om en kunde med et oversikret engagement. Kunden beder om lov til at optage et realkreditlån, der kan give banken store indtægter i mange år fremover. Bankens svar var et råd om at finde en anden bank og en tak for godt samarbejde. Denne adfærd fortæller mig, at pengeinstitutternes store overskud ikke kommer kunderne til gavn.
Trods denne opfordring fra banken modtog jeg den 18.01 en e-mail fra rådgiveren om, at hun havde bestilt lånetilbud, og hun forventede, at papirerne ville være klar til underskrift den 24.01. Samtidig bad hun os om at indlevere årsopgørelser fra skattevæsenet. Jeg henviste til vores aftale om, at der ikke var krav om økonomisk indsigt så længe engagementet var på fuld dækket basis, hvortil hun svarede, at ”dette er en forudsætning for långivning og har ikke betydning for, om engagementet er på dækket basis eller ej”.
Jeg svarede (med kopi til afdelingschefen), at vi havde en aftale, og at jeg havde forventninger om, at banken ville overholde denne. Herefter modtog jeg den besked fra rådgiveren, at hun ikke var bekendt med, at der forelå en aftale, og at der ikke var registreret noget i bankens system.
Samme dag sendte jeg en e-mail til afdelingschefen, hvor jeg henviste til brevet fra august 2002, og jeg foreslog, at de kiggede i arkivet, da brevet ikke var over 5 år gammelt.
Den 24.01 modtog jeg e-mail fra afdelingschefen, der inviterede mig på frokost, og vi aftalte en dato en lille måned senere.
Omkring den 24.01 modtog vi papirer fra banken, men vi modtog ikke svar fra banken, om den ville overholde aftalen og låne os pengene, uden indlevering af årsopgørelser. Vi lagde derfor papirerne til side.
Seneste frist for opsigelse af lånet i Totalkredit var den 31.01, hvilket jeg heldigvis var opmærksom på, så jeg selv kunne opsige det. Det er normalt banken, der står for opsigelsen. I begyndelsen af februar spurgte jeg banken, om denne havde opsagt lånet. Det var ikke sket med den begrundelse, at banken havde sendt papirer til os, bl.a. en opsigelse, som vi ikke havde returneret. Vi kunne dog konstatere og meddele banken, at den påståede opsigelse ikke var blandt papirerne. Denne henvendelse blev ikke besvaret.
Hændelsen foranledigede et forslag fra mig til banken om fremover at kontakte kunderne i lignende situationer, da en manglende opsigelse kan koste kunden og/eller banken penge.
Jeg mødtes med afdelingschefen, og under mødet bekræftede han, at banken ikke ville kræve økonomisk indsigt, så længe mit engagement var på fuldt dækket basis. Efterfølgende modtog jeg en e-mail med en bekræftelse af aftalen.
I januar 2006, da jeg måtte konstatere, at Forstædernes Bank ikke ønskede at overholde vores aftaler og ikke besvarede mine henvendelser, undersøgte jeg andre muligheder. Jeg kontaktede EDC mæglerne i Kongevejs Centret i Hørsholm, og i løbet af et par dage havde de vurderet vores hus og formidlet et lånetilbud fra BRFkredit. Eneste krav var årsopgørelserne for de sidste 2 år fra Totalkredit, der skulle dokumentere, at vi havde betalt vore terminsydelser til tiden.
Min beretning er lang, men god at lære af. Vi kan lære, at alle aftaler med banken skal bekræftes skriftligt. Dette burde være en let opgave, men i praksis særdeles vanskelig, da de fleste ikke ønsker at gøre sig upopulære i en bank, de er afhængige af. Min beretning viser da også, at det har sin pris at være krævende bankkunde.
Vi kan lære, at vi kan blive sat i en yderst uheldig situation med tab til følge, hvis banken ikke lever op til de indgåede aftaler og ikke besvarer dine henvendelser. Du kan ikke blot gå hen i en anden forretning, hvis du finder, at ”køen er for lang”. Da et pengeinstitutskift kan strække sig over lang tid, bør bankerne være særligt forpligtede. Vi kan fra luftfarten se, hvordan en velfungerende konkurrence er til gavn for kunderne. Det undrer mig, at politikerne over en bred kam ikke interesserer sig mere for dette spørgsmål.
Vi kan lære, at det måske ikke altid er en god løsning at samle alle sine finansielle forretninger i samme pengeinstitut. Du bør f.eks. overveje det hensigtsmæssige i at optage realkreditlån gennem dit pengeinstitut. Min beretning viser, at du er dårligt stillet, hvis din bank af den ene eller den anden årsag ikke vil hjælpe dig. Vælger du et uafhængigt realkreditinstitut, som f.eks. BRFkredit, vil du kunne optage realkreditlån uafhængigt af din bank. Hvis du stiller sikkerhed i din ejendom for eventuel bankfinansiering, kan du lade denne få 1. prioritets panteret, så du slipper for at indblande banken. Vælger du denne løsning, skal du dog være opmærksom på, at bidraget for realkreditlånet i nogle tilfælde kan blive dyrere.
Min beretning om oplevelserne med Forstædernes Bank slutter ikke her. Tiden er gået, og jeg skiftede ikke bank. Årsagen er nok, at jeg ikke har megen brug for banken i det daglige, og at jeg som så mange andre ikke har kunnet finde tid til at skifte til et andet pengeinstitut. Jeg ved, at bankerne profiterer på kundernes manglende bevægelighed, og jeg kan atter opfordre til, at samfundet puster liv i en reel konkurrence.
I begyndelsen af marts i år modtog jeg et brev fra Forstædernes Bank. Brevet meddelte, at det nu var tid til at forlænge mine kassekreditter for 3 år (genforhandling). Jeg skulle blot underskrive og returnere de vedlagte kreditkontrakter, samt vedlægge ... ÅRSOPGØRELSERNE for 2005!!!. Brevet oplyser intet om gebyrer, men jeg kunne konstatere i hver enkelt af de fire kreditkontrakter, at banken tog sig betalt med et gebyr på i alt kr. 2.000,00. Dette til trods for, at genforhandling/fornyelse blev tilbudt gebyrfrit i tilbudet fra 2001.
Samtidig – og ikke mindst – kunne jeg ved læsning af kreditkontrakterne konstatere, at rente og provision fremover til enhver tid fastsættes af Forstædernes Bank. Jeg kunne således konstatere, at banken igen var løbet fra aftalen, om at renten skulle følge Nationalbankens diskonto uden på nogen måde at have forhandlet eller orienteret mig herom.
Jeg returnerede materialet den 06.03 med et brev til afdelingschefen, hvor jeg henviste til aftalerne, og at han blot kunne ophæve kassekreditterne. Jeg spurgte samtidig, om banken også var løbet fra rentereguleringsaftalen for de kunder, jeg havde formidlet engagement fra banken.
Den 21.03 modtog jeg svar fra afdelingschefen, hvor han lovede at vende tilbage med et svar. Den 04.04 erindrede jeg ham om den lovede besvarelse, men jeg har i skrivende stund endnu ikke modtaget svar (14.05).
I april opdagede jeg, at der var hævet et gebyr på kontoen på kr. 24,40 med teksten ”Døgnboksoptæll” Jeg har ingen døgnboksaftale med banken og sendte den en fax, hvorefter gebyret blev tilbageført. Jeg spilder min tid, men banken kan ikke finde tid til hverken en meddelelse eller en undskyldning for at have forgrebet sig på mine penge.
Du husker måske, at jeg i starten af denne artikel skrev, at jeg havde fået tilbudt VISA/Dankort uden at skulle betale det årlige kortgebyr på kr. 150,00. Den 01.05 i år hævede banken alligevel kr. 150,00 på min konto med teksten ”kortgebyr”, og banken havde således igen været på hugst i mine sparepenge. Jeg sendte igen en fax med kopi af tilbudet, og gebyret blev tilbageført, men atter fandt banken ingen anledning til at sende en meddelelse eller en beklagelse.
Banken fandt heller ikke anledning til at tjekke kontoen for at sikre sig, at den ikke havde hævet gebyret i tidligere år – hvilket faktisk har været tilfældet. Jeg kan håbe på, når banken læser denne artikel, at denne kan foranledige banken til at tilbageføre de gebyrer, den uretmæssigt har beriget sig på min bekostning. Jeg kan opfordre til, at du ikke stoler blindt på banken, men kontrollerer gebyrnotaerne grundigt.
Min vurdering af Forstædernes Bank i Hørsholm er, at afdelingen oversælges på en charmerende og tillidsvækkende afdelingsdirektør samt på arrangementer, der ikke har noget med bank at gøre. Dette kan virke som en kompensation, der dækker over mangel på reelt indhold. Derved skyder banken let sig selv i foden, når den ikke kan levere varen i det daglige. Denne vurdering er dog ikke enestående for Forstædernes Bank, men er dækkende for en række andre banker.
Det er alt afgørende, at banken kan betjene dig, når du har behov for det, og at den overholder indgåede aftaler. Det bør være et minimumskrav til et pengeinstitut, at det overholder indgåede aftaler, og at det besvarer e-mails og telefonopkald samme dag.
En sidste oplysning, der kan betyde mange penge for dig, da rentesatsen på indekskontrakter er af stor betydning for udbetalingsperiodens længde. I en periode omkring 2003 havde Forstædernes Bank et godt tilbud på forrentning af indekskontrakter, og mange flyttede deres indekskontrakter til banken.
Jeg kan ikke finde oplysning om rentesatsen på indekskontrakter på bankens hjemmeside, men har på Mybanker.dk fået oplyst en rentesats på 3,75% p.a. Banken har således ikke forhøjet rentesatsen ved de seneste rentestigninger, og du kan få bedre rente andre steder. Du kan finde flere oplysninger på Mybanker.dk.
Du kan læse temaet på forsiden af Finansskolen.dk om at være herre over sin økonomi. Artiklen ”læs lige her, inden du overlader din friværdi og penge til banken” kan være nyttig læsning for de mange, der bliver bombarderet med useriøse tilbud fra pengeinstitutterne.
Du kan følge Finansskolen.dk den kommende tid, hvor jeg planlægger artikler om økonomisk tilrettelæggelse, hvor du selv kan bestemme og i størst muligt omfang undgå pengeinstituttets velsmurte salgs- og gebyrmaskine.
Det bliver mere og mere vanskeligt at kontakte sin rådgiver i pengeinstituttet, og oftere og oftere besvares e-mails og telefonopkald først efter flere dage. Jeg påtænker en spørgeundersøgelse til pengeinstiutter for i en artikel på Finansskolen.dk at belyse pengeinstitutternes regler og tider for besvarelse af sådanne henvendelser.
Jeg har sendt denne artikel til Forstædernes Bank og vil på et tidspunkt informere om bankens kommentarer eller mangel på samme.
Har du kommentarer til denne artikel, modtager vi dem gerne. Send dem på en e-mail til post@finansskolen.dk Oplysninger, der kan være til gavn for andre, vil blive offentliggjort på denne side. Du fremtræder selvfølgelig anonymt.
Ved opdatering vil artiklens overskrift på forsiden af Finansskolen.dk blive markeret med et ”Nyt” samt datoen for seneste opdatering.
Kunder, for hvem jeg har formidlet engagement i banken, er blevet kontaktet direkte.
I nedenstående artikel vil du kunne læse om brud på indgåede aftaler og dårlig service i Forstædernes Bank i Hørsholm. Da der er tale om gentagne tilfælde, kan de ikke forklares med enkeltstående uheldige hændelser.
Pengeinstitutterne laver mange fejl, og jeg er ofte involveret i afklaring og udredning af fejlene. Oftest er der tale om enkeltstående fejl, som pengeinstituttet retter og beklager. Min erfaring er, at mange fejl netop er en følge af de kritiserede uigennemskuelige priser, som medarbejderne har vanskeligt ved at finde rundt i. Jeg kan generelt opfordre pengeinstitutterne til forenkling, og til at lære personalet at være omhyggelige og ydmyge over for deres kunders penge.
Jeg har således ingen lyst til at hænge nogen bank ud for hændelige og enkeltstående fejl, som pengeinstituttet retter og beklager. Med de oplevelser, du kan læse i artiklen, er min grænse dog overskredet, og jeg føler en forpligtelse til at advare intetanende kunder.
Jeg har valgt at beskrive hændelsesforløbet forholdsvis detaljeret. Hensigten med dette er at fortælle, at det kan koste dig penge at have blind tillid til, at banken overholder de aftaler, du indgår med den. Den detaljerede beskrivelse fortæller dig også hvor meget tid, du spilder, når banken ikke besvarer dine henvendelser, og du gang på gang må rykke.
Beskrivelsen bør fortælle banken, at den gør klogt i at fokusere på etik og god service, da andet fører til dårlig omtale. På det stade, banken befinder sig nu, fortjener den ingen kunder.
Hvis du har indekskontrakter i Forstædernes Bank kan du i slutningen af artiklen læse, at banken ikke har hævet renten ved de seneste renteforhøjelser, hvorfor du kan få bedre rente i andre pengeinstitutter.
Artikel om brud på aftaler og dårlig service i Forstædernes Bank i Hørsholm.
Denne beretning handler i al sin gru om den magtesløshed, kunderne kan opleve, når et pengeinstitut ikke er seriøst og optræder uansvarligt.
I foråret 2001 blev jeg kunde i Forstædernes Bank i Hørsholm. Det skete på den måde, at jeg havde udfærdiget et udbudsmateriale på mine bankforretninger, og jeg bad banken give mig et skriftligt tilbud.
Det var ikke det bedste tilbud, jeg modtog fra Forstædernes Bank, men det var acceptabelt og betydeligt bedre end bankens officielle priser. Da banken er beliggende i nærheden af min bopæl, og jeg havde et godt indtryk af banken, valgte jeg tilbudet fra Forstædernes Bank.
I udbudsmaterialet havde jeg betinget, at rentesatserne alene blev reguleret ved generelle renteændringer i danske pengeinstitutter, og at den rentefavør, jeg var indrømmet ved afgivelse af tilbudet, over tid blev bevaret intakt.
Jeg fik tilbudt VISA/Dankort uden at skulle betale den årlige kortafgift.
Banken ønskede genforhandling hvert 5. år, men tilbød dette uden gebyr. Ved at klikke på linket, kan du læse mere om genforhandling og om et ganske urimeligt gebyr, som bankerne opkræver i større og større omfang.
Trods det, at vi stillede god sikkerhed i vores hus, modtog vi allerede i august 2001 et brev fra banken, hvor vi blev bedt om at indlevere vore årsopgørelser for 2000. Blot 3 måneder efter kundeforholdets begyndelse, begrundede banken ønsket med, ”at banken ved lån/kreditter over en vis størrelse én gang om året skal have ajourført de økonomiske oplysninger”.
I august 2002 bad jeg banken om at omlægge vores engagement og tilbød sikkerhed i form af børsnoterede obligationer for hele engagement + 10% overdækning. Samtidig meddelte jeg banken skriftligt, at det ikke må være et krav fra bankens side, at den skal have økonomisk indsigt så længe engagementet er fuldt sikret i form af børsnoterede obligationer. Denne aftale blev siden ændret mundtligt til også at omfatte børsnoterede aktier. Aftalen blev siden mundtligt bekræftet af den daværende rådgiver, den daværende privatkundechef og af afdelingschefen.
Da engagementet er oversikret, og bankens risiko for at lide tab er usandsynligt, kan jeg ikke se formålet med, at banken skal involveres i mine indkomstforhold. Det svarer til, at kreditforeningerne forlangte at se årsopgørelser hvert år. Banken har da heller ikke kunnet give anden begrundelse for kravet, end ”at det forlanges af revisionen”, og i et ønske om at kunne rådgive mig bedre.
Fra 2001 faldt renten betydeligt. I august 2003 tjekkede jeg rentesatserne på kassekreditterne. Nationalbankens indskudsbevisrente var faldet med 3,15%, siden bankens tilbud blev afgivet. Skulle banken have levet op til sit tilbud, skulle rentesatsen af gælden på mit engagement være nedsat med 3,15%. Jeg måtte konstatere, at banken kun havde nedsat rentesatsen af gælden med 1,25%, men rentesatsen af indeståendet var nedsat med hele 2,75% til kun at udgøre 0,25% p.a.
Da jeg i mit udbudsmateriale havde betinget mig, at den favør, banken havde tilbudt mig ved engagementets etablering, over tid ville blive bevaret intakt, kunne jeg konstatere, at banken ikke havde overholdt denne aftale.
Jeg kontaktede derfor banken, der nedsatte rentesatsen på gælden og lovede, at renten fremover ville følge Nationalbankens diskonto. For mig var denne aftale særdeles tilfredsstillende. Samtidig fik jeg oplyst, at kunder for hvem, jeg havde formidlet engagement i banken, ville få tilsvarende vilkår.
I januar 2003 ophørte jeg med at indhente tilbud i Forstædernes Bank. Den direkte årsag var bankens aggressive salg af komplicerede investeringsprodukter. Salgsmetoder og rådgivning er senere blevet kraftigt kritiseret i medierne.
I slutningen af 2005 ønskede jeg at omlægge et lån i Totalkredit. Jeg ønskede samtidig at få udbetalt et beløb, der skulle bruges til køb af aktier. Jeg tilbød aktierne som sikkerhed for det bestående engagement, så banken herefter havde mere end 200% sikkerhed for engagementet. Realkreditlånet ville få panteret inden for 60% af den handelsværdi, som realkreditinstituttet havde vurderet ejendommen til.
Et helt grotesk forløb begyndte nu, og som jeg i det efterfølgende vil beskrive ret grundigt, da det fortæller, hvor lidt man kan gøre som forbruger, når man står over for et pengeinstitut, der ikke kender sin forpligtelse og ansvar. Da jeg skulle købe aktierne inden udgangen af 2005, havde jeg behov for et mindre overtræk, til realkreditlånet blev udbetalt i løbet af januar måned.
Den 26.12.2005 sendte jeg en e-mail til rådgiveren i banken. Selvom jeg havde bedt hende bekræfte modtagelsen af min e-mail, modtog jeg først svar (trods rykker) efter lukketid den 30.12, som var sidste bankdag før nytår. Meddelelsen lød, at hun skulle på ferie, og sagen var overdraget til en kollega, der om nødvendigt kunne kontaktes.
Da banken havde lukket, kunne jeg ikke kontakte hende pr. telefon, men sendte en e-mail få minutter efter kl. 16.00, hvorefter jeg modtog et autosvar, at hun var på ferie og jeg kunne kontakte kollegaen. Dette gjorde jeg med en e-mail straks efter, men modtog ikke svar.
Den 02.01.2006 sendte jeg igen en e-mail til kollegaen uden at modtage svar. Samme dag indtalte jeg en besked på afdelingschefens telefonsvarer og bad ham kontakte mig. Samtidig sendte jeg en e-mail til ham, vedhæftet alle de e-mails, jeg havde sendt til hans medarbejdere.
Først den 06.01 efter endnu en e-mail og besked på telefonsvareren modtog jeg en e-mail fra afdelingschefen med oplysning om, at det bevilgede overtræk var indkodet. Jeg kunne efterfølgende i Internetbanken konstatere, at dette ikke var rigtigt, og først efter endnu en e-mail lykkedes det banken at gennemføre denne forholdsvis simple opgave.
Hvordan gik det så med realkreditlånet? Vores hus blev vurderet den 10.01.2006. Den 13.01 sendte jeg en e-mail til rådgiveren med en beskrivelse af det lån, vi ønskede. Samme dag sendte jeg en e-mail til afdelingschefen og beskrev hændelsesforløbet med nogle gode råd om, hvordan banken fremover kunne tackle lignende situationer. Denne e-mail blev besvaret den 17.01 med den meddelelse, at ”da jeg havde haft så mange dårlige oplevelser med banken, så havde han stor forståelse for, at jeg fandt en ny leverandør af bankydelser til mig og min familie" Han sluttede med at takke for de gode sider af samarbejdet, vi havde haft i mange år.
At foreslå en kunde, som blot anmoder banken om at gennemføre nogle bankforretninger, der giver banken god indtjening, at finde et andet pengeinstitut, kan kun gøres af en virksomhed, der tjener penge nok, og jeg opfatter fremgangsmåden som udtryk for ekstrem arrogance.
Tænk blot. Der er tale om en kunde med et oversikret engagement. Kunden beder om lov til at optage et realkreditlån, der kan give banken store indtægter i mange år fremover. Bankens svar var et råd om at finde en anden bank og en tak for godt samarbejde. Denne adfærd fortæller mig, at pengeinstitutternes store overskud ikke kommer kunderne til gavn.
Trods denne opfordring fra banken modtog jeg den 18.01 en e-mail fra rådgiveren om, at hun havde bestilt lånetilbud, og hun forventede, at papirerne ville være klar til underskrift den 24.01. Samtidig bad hun os om at indlevere årsopgørelser fra skattevæsenet. Jeg henviste til vores aftale om, at der ikke var krav om økonomisk indsigt så længe engagementet var på fuld dækket basis, hvortil hun svarede, at ”dette er en forudsætning for långivning og har ikke betydning for, om engagementet er på dækket basis eller ej”.
Jeg svarede (med kopi til afdelingschefen), at vi havde en aftale, og at jeg havde forventninger om, at banken ville overholde denne. Herefter modtog jeg den besked fra rådgiveren, at hun ikke var bekendt med, at der forelå en aftale, og at der ikke var registreret noget i bankens system.
Samme dag sendte jeg en e-mail til afdelingschefen, hvor jeg henviste til brevet fra august 2002, og jeg foreslog, at de kiggede i arkivet, da brevet ikke var over 5 år gammelt.
Den 24.01 modtog jeg e-mail fra afdelingschefen, der inviterede mig på frokost, og vi aftalte en dato en lille måned senere.
Omkring den 24.01 modtog vi papirer fra banken, men vi modtog ikke svar fra banken, om den ville overholde aftalen og låne os pengene, uden indlevering af årsopgørelser. Vi lagde derfor papirerne til side.
Seneste frist for opsigelse af lånet i Totalkredit var den 31.01, hvilket jeg heldigvis var opmærksom på, så jeg selv kunne opsige det. Det er normalt banken, der står for opsigelsen. I begyndelsen af februar spurgte jeg banken, om denne havde opsagt lånet. Det var ikke sket med den begrundelse, at banken havde sendt papirer til os, bl.a. en opsigelse, som vi ikke havde returneret. Vi kunne dog konstatere og meddele banken, at den påståede opsigelse ikke var blandt papirerne. Denne henvendelse blev ikke besvaret.
Hændelsen foranledigede et forslag fra mig til banken om fremover at kontakte kunderne i lignende situationer, da en manglende opsigelse kan koste kunden og/eller banken penge.
Jeg mødtes med afdelingschefen, og under mødet bekræftede han, at banken ikke ville kræve økonomisk indsigt, så længe mit engagement var på fuldt dækket basis. Efterfølgende modtog jeg en e-mail med en bekræftelse af aftalen.
I januar 2006, da jeg måtte konstatere, at Forstædernes Bank ikke ønskede at overholde vores aftaler og ikke besvarede mine henvendelser, undersøgte jeg andre muligheder. Jeg kontaktede EDC mæglerne i Kongevejs Centret i Hørsholm, og i løbet af et par dage havde de vurderet vores hus og formidlet et lånetilbud fra BRFkredit. Eneste krav var årsopgørelserne for de sidste 2 år fra Totalkredit, der skulle dokumentere, at vi havde betalt vore terminsydelser til tiden.
Min beretning er lang, men god at lære af. Vi kan lære, at alle aftaler med banken skal bekræftes skriftligt. Dette burde være en let opgave, men i praksis særdeles vanskelig, da de fleste ikke ønsker at gøre sig upopulære i en bank, de er afhængige af. Min beretning viser da også, at det har sin pris at være krævende bankkunde.
Vi kan lære, at vi kan blive sat i en yderst uheldig situation med tab til følge, hvis banken ikke lever op til de indgåede aftaler og ikke besvarer dine henvendelser. Du kan ikke blot gå hen i en anden forretning, hvis du finder, at ”køen er for lang”. Da et pengeinstitutskift kan strække sig over lang tid, bør bankerne være særligt forpligtede. Vi kan fra luftfarten se, hvordan en velfungerende konkurrence er til gavn for kunderne. Det undrer mig, at politikerne over en bred kam ikke interesserer sig mere for dette spørgsmål.
Vi kan lære, at det måske ikke altid er en god løsning at samle alle sine finansielle forretninger i samme pengeinstitut. Du bør f.eks. overveje det hensigtsmæssige i at optage realkreditlån gennem dit pengeinstitut. Min beretning viser, at du er dårligt stillet, hvis din bank af den ene eller den anden årsag ikke vil hjælpe dig. Vælger du et uafhængigt realkreditinstitut, som f.eks. BRFkredit, vil du kunne optage realkreditlån uafhængigt af din bank. Hvis du stiller sikkerhed i din ejendom for eventuel bankfinansiering, kan du lade denne få 1. prioritets panteret, så du slipper for at indblande banken. Vælger du denne løsning, skal du dog være opmærksom på, at bidraget for realkreditlånet i nogle tilfælde kan blive dyrere.
Min beretning om oplevelserne med Forstædernes Bank slutter ikke her. Tiden er gået, og jeg skiftede ikke bank. Årsagen er nok, at jeg ikke har megen brug for banken i det daglige, og at jeg som så mange andre ikke har kunnet finde tid til at skifte til et andet pengeinstitut. Jeg ved, at bankerne profiterer på kundernes manglende bevægelighed, og jeg kan atter opfordre til, at samfundet puster liv i en reel konkurrence.
I begyndelsen af marts i år modtog jeg et brev fra Forstædernes Bank. Brevet meddelte, at det nu var tid til at forlænge mine kassekreditter for 3 år (genforhandling). Jeg skulle blot underskrive og returnere de vedlagte kreditkontrakter, samt vedlægge ... ÅRSOPGØRELSERNE for 2005!!!. Brevet oplyser intet om gebyrer, men jeg kunne konstatere i hver enkelt af de fire kreditkontrakter, at banken tog sig betalt med et gebyr på i alt kr. 2.000,00. Dette til trods for, at genforhandling/fornyelse blev tilbudt gebyrfrit i tilbudet fra 2001.
Samtidig – og ikke mindst – kunne jeg ved læsning af kreditkontrakterne konstatere, at rente og provision fremover til enhver tid fastsættes af Forstædernes Bank. Jeg kunne således konstatere, at banken igen var løbet fra aftalen, om at renten skulle følge Nationalbankens diskonto uden på nogen måde at have forhandlet eller orienteret mig herom.
Jeg returnerede materialet den 06.03 med et brev til afdelingschefen, hvor jeg henviste til aftalerne, og at han blot kunne ophæve kassekreditterne. Jeg spurgte samtidig, om banken også var løbet fra rentereguleringsaftalen for de kunder, jeg havde formidlet engagement fra banken.
Den 21.03 modtog jeg svar fra afdelingschefen, hvor han lovede at vende tilbage med et svar. Den 04.04 erindrede jeg ham om den lovede besvarelse, men jeg har i skrivende stund endnu ikke modtaget svar (14.05).
I april opdagede jeg, at der var hævet et gebyr på kontoen på kr. 24,40 med teksten ”Døgnboksoptæll” Jeg har ingen døgnboksaftale med banken og sendte den en fax, hvorefter gebyret blev tilbageført. Jeg spilder min tid, men banken kan ikke finde tid til hverken en meddelelse eller en undskyldning for at have forgrebet sig på mine penge.
Du husker måske, at jeg i starten af denne artikel skrev, at jeg havde fået tilbudt VISA/Dankort uden at skulle betale det årlige kortgebyr på kr. 150,00. Den 01.05 i år hævede banken alligevel kr. 150,00 på min konto med teksten ”kortgebyr”, og banken havde således igen været på hugst i mine sparepenge. Jeg sendte igen en fax med kopi af tilbudet, og gebyret blev tilbageført, men atter fandt banken ingen anledning til at sende en meddelelse eller en beklagelse.
Banken fandt heller ikke anledning til at tjekke kontoen for at sikre sig, at den ikke havde hævet gebyret i tidligere år – hvilket faktisk har været tilfældet. Jeg kan håbe på, når banken læser denne artikel, at denne kan foranledige banken til at tilbageføre de gebyrer, den uretmæssigt har beriget sig på min bekostning. Jeg kan opfordre til, at du ikke stoler blindt på banken, men kontrollerer gebyrnotaerne grundigt.
Min vurdering af Forstædernes Bank i Hørsholm er, at afdelingen oversælges på en charmerende og tillidsvækkende afdelingsdirektør samt på arrangementer, der ikke har noget med bank at gøre. Dette kan virke som en kompensation, der dækker over mangel på reelt indhold. Derved skyder banken let sig selv i foden, når den ikke kan levere varen i det daglige. Denne vurdering er dog ikke enestående for Forstædernes Bank, men er dækkende for en række andre banker.
Det er alt afgørende, at banken kan betjene dig, når du har behov for det, og at den overholder indgåede aftaler. Det bør være et minimumskrav til et pengeinstitut, at det overholder indgåede aftaler, og at det besvarer e-mails og telefonopkald samme dag.
En sidste oplysning, der kan betyde mange penge for dig, da rentesatsen på indekskontrakter er af stor betydning for udbetalingsperiodens længde. I en periode omkring 2003 havde Forstædernes Bank et godt tilbud på forrentning af indekskontrakter, og mange flyttede deres indekskontrakter til banken.
Jeg kan ikke finde oplysning om rentesatsen på indekskontrakter på bankens hjemmeside, men har på Mybanker.dk fået oplyst en rentesats på 3,75% p.a. Banken har således ikke forhøjet rentesatsen ved de seneste rentestigninger, og du kan få bedre rente andre steder. Du kan finde flere oplysninger på Mybanker.dk.
Du kan læse temaet på forsiden af Finansskolen.dk om at være herre over sin økonomi. Artiklen ”læs lige her, inden du overlader din friværdi og penge til banken” kan være nyttig læsning for de mange, der bliver bombarderet med useriøse tilbud fra pengeinstitutterne.
Du kan følge Finansskolen.dk den kommende tid, hvor jeg planlægger artikler om økonomisk tilrettelæggelse, hvor du selv kan bestemme og i størst muligt omfang undgå pengeinstituttets velsmurte salgs- og gebyrmaskine.
Det bliver mere og mere vanskeligt at kontakte sin rådgiver i pengeinstituttet, og oftere og oftere besvares e-mails og telefonopkald først efter flere dage. Jeg påtænker en spørgeundersøgelse til pengeinstiutter for i en artikel på Finansskolen.dk at belyse pengeinstitutternes regler og tider for besvarelse af sådanne henvendelser.
Jeg har sendt denne artikel til Forstædernes Bank og vil på et tidspunkt informere om bankens kommentarer eller mangel på samme.
Har du kommentarer til denne artikel, modtager vi dem gerne. Send dem på en e-mail til post@finansskolen.dk Oplysninger, der kan være til gavn for andre, vil blive offentliggjort på denne side. Du fremtræder selvfølgelig anonymt.
Ved opdatering vil artiklens overskrift på forsiden af Finansskolen.dk blive markeret med et ”Nyt” samt datoen for seneste opdatering.